Urban House Copenhagen - som i efteråret måtte lægge ryg til voldsom kritik på grund af en reklamevideo, har fået en flyvende start: Over 40.000 overnatninger siden åbningen den 1. marts 2015.

Det unge upscale hostel har med andre ord stor succes, og sommersæsonen tegner flot, lyder meldingen fra Urban House, som i øjeblikket er i gang med at færdiggøre de sidste detaljer i huset.

Fx har hotellet indgået aftale med Wisdomless, en tattoo shop fra Rom, og med introduktionen af Tidal tilbydes gæsterne streamingmusik på deres telefoner.

- Efter blot fire måneder er vi utroligt glade for at kunne konstatere, at et vores målsætning om, at Urban House skulle være et mødested for danske og internationale gæster er nået. Vi kan se af vores nationalitets statistikker, at hovedparten af vores gæster kommer fra bl.a. Danmark, Sverige, Holland og Sydeuropa. Og den forestående sommer tegner rigtigt godt, og er bl.a. kendetegnet ved et sandt boom i bookinger fra kinesiske gæster, siger Thomas Bagger, der er direktør for Urban House, i en pressemeddelelse.

Sociale medier vigtige

Urban House’s primære målgruppe er den unge turistrejsende mellem 18 og 30 år, og derfor han man fra hotellets side fra starten arbejdet aktivt med platforme som bl.a. Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

- Vi ønsker at vores gæster hele tiden skal opleve alt det nye, der sker hos Urban House. Samtidig vil vi gerne aktivere vores gæster, hvilket bl.a. sker via live storskærme i lobby- og barområdet, hvor man kan poste Instagram og Twitter opslag og dele dem direkte med andre gæster på hotellet, siger Thomas Bagger og tilføjer:

- At vores strategi på de sociale medier ser ud til at lykkes, ser vi bl.a. i de mange internationale gæster, som dagligt checker ind hos os. Vi er via de sociale medier nået ud til unge i hele verden, hvilket vi nok ikke i samme grad havde formået via de mere traditionelle medier.

Highlight står bag

Det er det kreative, digitale reklamebureau, Highlight, der har stået for markedsføring og branding af Urban House. Bureauet har stået for alt lige fra visuel identitet med kreativt koncept, logo og design, fotos, website, alle reklamefilm og hele Social Medie-strategien.

- Vores mindset gik fra start på at skabe en provokerende brandingfilm, der ville få snakken til at gå i branchen og ud over landets grænser. Det er sådan, målgruppen skulle fanges, og samtidig linkede det op til hele hotelkonceptet i en kreativ, urban bydel, siger Highlights Art Director, Allan Reakes, der er fuldt ud tilfreds med den store succes, Urban House har fået.

Urban House Copenhagen er ejet og drevet af Pandox AB. Virksomheden ejer 106 hotelejendomme, hvoraf de selv driver 17.

Læs artiklen om kritikken af hotel-reklamen i PDF under denne artikel - og Urban Houses nye reklamevideo her.