Ungdomskonkurrencen Young Creative Circle Award hylder de bedste unge kreative talenter i Danmark inden for digital, design, reklame og film – og nu er årets finalister klar.

Juryen har med andre ord været i arbejdstøjet og grundigt gennemgået og vurderet de 220 indsendelser, og nu er dommen faldet: 29 arbejder er videre til finalen.

På shortlisten er kommet ni arbejder fra studerende på DMJX, mens de sidste 20 er kreeret af unge kreative fra en stribe af landets kendte bureauer.

Fem teams har endda fået to cases på shortlisten:

- Louis Pilmark og Jeppe Ritz fra DDB Copenhagen

- Camille Clemmensen og Malene Lyngbæk Olsen fra BABY/Operate

- Sebastian Artmann og Karina Tørnsø fra Brandhouse

- Alexander Keblow Kofoed og Christian Skjøtt fra DMJX

- Christine Jensen og Thorbjørn Kragh Liljegren, fra DMJX.

Også McCann, Hjaltelin Stahl, Hello Monday, &Co, Advice, Co+, Saatchi & Saatchi, React by K&K, Nørgård Mikkelsen, Publicis Media, White Cloud/Mindshare, Patchwork, BOLD og Essencius har unge teams med i finalen.

Tabubelagt emne
Young Creative Circle Award-konkurrencen foregår på den måde, at de unge kreative får udleveret en brief for en velgørende eller non-profit organisation, som juryen har udvalgt, og så får de ellers 24 timer (48 for film) til at løse opgaven og komme med deres bud på, hvordan de vil løfte briefen.

I år var kunden Kontinensforeningen/Kontinens.dk, en forening, der har til formål at varetage interesser for urin- eller afføringsinkontinente voksne og børn - og at bryde tabuet omkring lidelsen. Og netop det var opgaven til de unge: Bryd tavsheden og tabuet omkring inkontinens.

Janne Østergaard, Creative Circle-bestyrelsesmedlem, juryformand og forfatter af briefen, siger:

- Det har været en interessant proces, for det er jo unægtelig et meget tabubelagt emne. Så det har været spændende at se, om de unge kunne forvalte opgaven og håndtere emnet uden at blive platte, og det må jeg sige, at de kunne. Det er meget fine løsninger, vi har fået ind.

Og hvad var de unges reaktion, da i præsenterede briefen på DJMX?

- Meget positiv. De gav med det samme udtryk for, at de syntes det var fedt med netop et emne, der i samfundet generelt er omgivet af tavshed, fordi det indeholder større udfordringer.

Hvilke andre emner var i spil – og hvorfor valgte I inkontinens-temaet?

- Vi var inde på flere emner, bl.a. madspild og æresvold mod kvinder i indvandrermiljøer, men vi endte med at vælge inkontinens, fordi det dels berører ganske usædvanligt mange mennesker, og dels er et tema, der kommunikeres meget, meget lidt om, siger Janne Østergaard.

Stærkt felt
Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at der i år er flere teams fra bureauerne repræsenteret end sædvanlig. Normalt er fordelingen 50/50, men på 2017-listen er der markant flere teams fra bureauer, og det ser Janne Østergaard som en styrke:

- Jeg synes, det er superdejligt at så mange af de unge fra bureauerne tager sig tid til at deltage, og de er stærkt repræsenteret på shortlisten i år. Det gør det ekstra spændende at finde de Young Professional teams, der skal til Cannes  i Young Lions Competition, for det giver et bredere og virkelig stærkt felt at vælge fra.

Young Creative Circle-konkurrencen afholdes af Creative Circle i samarbejde med TV 2.

Det vindende team i hver kategori modtager en Young Creative Circle Award og bliver hyldet på scenen ved årets prisuddeling af Creative Circle Award 2017, der løber af stablen den 19. maj.

Du kan læse årets brief i sin helhed her - nærstudere de enkelte indsendte bidrag på Creative Circles hjemmeside her - og se hele shortlisten her.

TITEL

KREATIVE

KREATIVE

BUREAU/SKOLE

FILM

Som stormflod

Sebastian Artmann

Karina Tørnsø

Brandhouse

Siri

Nanna Luna Breinholt Rasmussen

June Nanna Filtenborg

DMJX

Tabuer ska ties ihjel

Daniel Stokke Meldrum Larsen

Martin Meincke

Patchwork

Nej.

Anna Katrine Winblad Nielsen

Lea Flodgaard

& co.

Emil

Louis Pilmark

Jeppe Ritz

DDB Copenhagen

Step

Camille Clemmensen

Malene Lyngbæk Olsen

BABY/Operate

DESIGN

Knib sammen

Jonas Emmertsen

Steffen Christiansen

Hello Monday

Let hjertet

Emil Boye

Aske Gramstrup Andersen

BOLD Scandinavia

Toiletpoesi

Christian Staffeldt Smedegaard Andreasen

Sigrid van Beusekom

Advice A/S

VI HOLDER SAMMEN

Mie Bak

Jonas Hjort

DMJX

Langt til toilettet

Jesper Nord

Emil Holm

BOLD Scandinavia/Essencius

Slå en streg

Tanne Juul Andersen

Christoffer Mads Jacobsen

CO+

ADVERTISING

Mor

Peter Conlan

Sebastian Hartbøl

Saatchi & Saatchi

10% står op

Andreas Arnaa

Jesper Sichlau

DMJX

Tabu

Michelle Husen

Simon Larsen

McCann Copenhagen

KNIB

Cecilie Öberg

Karl Kristian K. Kjær

Hjaltelin Stahl

Bukser

Camille Clemmensen

Malene Lyngbæk Olsen

BABY/Operate

Hverdagen

Neela Menik Wedage

Eva Stehr Ebbensgaard

REACT by K&K

Shhh…it

Alexander Keblow Kofoed

Christian Skjøtt

DMJX

Pelikan

Rikke Mønster

Daniel Shailesh

Nørgaard Mikkelsen

Tankelæser

Alexander Keblow Kofoed

Christian Skjøtt

DMJX

Nåede det ikke

Louis Pilmark

Jeppe Ritz

DDB Copenhagen

DIGITAL 

Digital lokumspoesi

Fie Lyster

Casper Mandrup

Publicis Media

Kniber det?

Nanna Elming

Maya Schott Sauerberg

White Cloud/Mindshare

#BlodSved&Pis

Klara Vilshammer

Christoffer Boas

DMJX

Lad din smartphone tale for dig

Sebastian Artmann

Karina Tørnsø

Brandhouse

Skam Scam

Christine Jensen

Thorbjørn Kragh Liljegren

DMJX

Våd kollektion

Christine Jensen

Thorbjørn Kragh Liljegren

DMJX

Bækkenjam

Oliver Ryg Nielsen

Jennifer Maria Matos Tonndorff

DMJX