Klumme: Jeg har arbejdet med markedsføringsret i mere end 15 år, og i de år er det – i hvert fald på overfladen - temmelig begrænset med reelle ændringer i reglerne for, hvordan man må tage fat i dem, som man gerne vil have som kunder. Må man ringe, må man smide en reklame i postkassen, sende et brev eller – Gud forbyde det – en email.

Alligevel er det oftest der, Forbrugerombudsmanden må ud mad krabasken over for de erhvervsdrivende, fordi grænserne er overskredet. Så derfor får I lige én gang til for Prins Knud, en oversigt over, hvordan man må tage fat i kunder og potentielle kunder.

I skal først lige huske at sondre imellem, om det er andre erhvervsdrivende eller om det er forbrugere, I henvender jer til.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Er det andre erhvervsdrivende, er det relativt enkelt:

1.    I må gerne ringe til andre erhvervsdrivende og forsøge at markedsføre jer, uanset om det blot er for at invitere på  kaffe eller om det er med et konkret tilbud.

2.    I må også gerne sende et godt gammeldags brev, og I skal heller ikke afholde jer fra at smide uadresserede reklamer i vores postkasser på forretningsadressen.

3.    MEN PAS PÅ MED EMAILS! Det kan være svært at forstå, at man godt må ringe ud til andre erhvervsdrivende, men ikke sende emails uden samtykke. Men sådan er det altså. I må kun sende emails med markedsføring, hvis I har et samtykke. Der er en lille undtagelse (et ”passivt” samtykke), som jeg skriver om lige nedenfor, men den gælder altså kun for kunder, som I allerede har solgt noget til tidligere.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Er det forbrugere, I henvender jer til, er det lidt mere bøvlet:

1.    I må kun ringe, hvis I har samtykke. Men hvis I vil sælge ét eller flere af følgende produkter, må I gerne ringe uden samtykke:  bøger, abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter, forsikringsaftaler og abonnement om redningstjeneste eller sygetransport. Og hvis vi er helt uden for forbrugeraftalelovens område, må I også gerne ringe uden samtykke. Det er i for eksempel hvis I er en forening eller fond, der ikke har et kommercielt formål, og som opererer inden for jeres kerneområde. Det kunne være en almenvelgørende organisation.

2.    I må gerne sende et fysisk brev, men kun hvis I har checket, at der ikke er reklameframelding på Robinsonlisten. Adresseløse reklamer (fx tilbudsaviser) må smides i postkasserne hos forbrugere, medmindre de har tilmeldt sig en nej-tak ordning. Hold tungen lige i munden her!

3.    Emails kræver samtykke, hvis I sender dem for at markedsføre jer. Husk at samtykket skal være aktivt, klart og tydeligt formuleret, I skal oplyse, hvem der må bruge samtykket og hvad I vil sælge. Og så skal forbrugerne have at vide, at de altid kan trække samtykket tilbage. Hvis I tidligere har solgt noget til kunden kan I fået ”passivt” samtykke. Det betyder, at i godt må hakke af i samtykkeboksen på forhånd, men kun hvis I reelt har solgt noget og ikke blot givet noget væk gratis, og hvis det, som I vil markedsføre fremadrettet er inden for stort set samme produktkategori, som det, I har solgt. Og I skal være konkrete i den samtykketekst, I hakker af på forhånd på samme vis, som når I indhenter et aktivt samtykke.

Så kan det da vist ikke gå galt igen med at ringe, skrive eller sende en email. God fornøjelse.