Klumme: I tredje sæson af DR’s Bedrag er vi helt tæt på et af tidens mest aktuelle emner, nemlig hvidvask i den finansielle verden. En af seriens hovedpersoner, Anna, er både forbigået og frustreret i sit arbejde i banken som i sit privatliv og løser problemerne på en utraditionel måde. Hvorfor gå hjemme og vaske tøj, når det er mere spændende og indbringende at vaske penge for kriminelle hashsælgere?

Hun begrunder udskiftningen af vaskemaskine til sin svage chef Nete sådan: 

”Vi (kvinderne i banken, red.) arbejder hårdt, vi er grundige og pligtopfyldende, men det er åbenbart ikke nok. Hver gang en dygtig kvinde knokler sig opad, står der en doven mand lige bag ved, parat til at tage hendes arbejde.”

Scenen slutter med, at Anna fortæller, hvorfor hun tør tage så høj en risiko at vælge at spille efter de samme regler, underforstået her som mændene i banken. ”For ellers bliver man bare skubbet ned”. 

Scenen i Bedrag er interessant, især hvis det er et forsøg på at forklare, hvorfor der tilsyneladende er så mange skandaler i dansk erhvervsliv. Her bliver forklaringen, at hvis du bliver behandlet dårligt og føler forurettelse som Anna, så må du tage sagen i din egen hånd, også selvom det medfører kriminelle handlinger, som her hvor et vaskeprogram, der vasker sorte penge hvide, bliver et stort plaster på såret. 

Det er ikke en god løsning. Og heldigvis er langt de fleste mennesker og organisationer, private som offentlige, ordentlige og hæderlige. 

Alligevel fik serien mig til at tænke over, hvorfor Danmark, som tidligere har været kendt for at være et meget lidt korrupt land, rammes så voldsomt hårdt af skandaler? 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Groft sagt hersker der to typer af skandale-sager. Den ene slags er den, hvor personer som Anna i Bedrag og Britta Nielsen fra Socialministeriet, som ’lonely wolves’, baserer deres handlinger på indre følelser af fx forurettelse. Tager hånd om deres ulykkelige situation, hvorefter hånden havner i pengekassen.

Umiddelbart oplever personen, at den indre balance genoprettes, som regel kun for en kort periode. Karakterbristede personer som Britta og Anna har altid eksisteret, og eksemplerne gennem tiden er mange.

Ofte bliver de i sidste ende opdaget. ”Det er er da utroligt,” tænker vi andre, ”nu skete det igen”. Og lader vi tankerne flyde længere, giver vi tidens selviscenesættelse skylden og ønsket om, ja nærmest kravet om, at vi alle skal være ”den bedste udgave af os selv”, rige og smukke, som en baggrund for dysfunktionelle personligheder som Britta og Anna.   

Atea, Falck og velrenommerede danske banker er sager af en hel anden kaliber. Her er tale om store organisationer, der kører af sporet, fordi ledelsen mister dømmekraften i jagten på markedsandele og sorte tal på bundlinjen. 

”License to operate” bliver transformeret over i ignorance og tonedøvhed. Omverdenen er med rette forarget og bruger ord som grådighed og magtfuldkommenhed, men når forargelsen har lagt sig, skal vi til at tænke os om og finde løsninger på den urimelige praksis. 

Det, som skulle have været penge på kistebunden, ender med at koste mange penge og svigt af både medarbejdere og virksomhedens renommé. For genopbygningen af virksomhedens tillid og omdømme og ikke mindst employer branding vil blive et dyrt og sejt træk. Hvis det overhovedet lykkes? 

Virksomheder er med til at understøtte samfundet, få hjulene til at dreje, skabe jobs, velfærd og udvikling Og samfundets interesser og virksomhedernes interesser er langt hen ad vejen flettet sammen. Derfor rammer det os ekstra hårdt, når et gennemreguleret samfund som det danske rammes af skandalerne. Vi mister tilliden til virksomhederne, og det er uheldigt, da det netop er tilliden imellem virksomhed og forbruger, der er limen, som binder os sammen. 

Vores erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) mener, at vi skal styrke kontrollen gennem stramninger og initiativer for at forhindre, at danske banker i fremtiden bliver involveret i omfattende hvidvasksager. 

Men jeg mener ikke, kontrol kan gøre det alene. Vi skal også bruge helt andre håndgreb, som ordentlighed og gamle dyder, hvor ledelsen går forrest og udviser ansvarlighed. Hvor CSR ikke blot er noget, man flasher med på glittet papir i CSR-rapporter eller på lækre designede hjemmesider, men er værdier man tager alvorligt, og som er gældende i alle beslutninger og led i virksomheden. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Inden jeg uddyber mine bud på, hvad man kan gøre, bliver jeg nødt til at lufte min undren: Hvordan kan det være, når arbejdet med CSR og ansvarlighed aldrig har været mere seriøst end nu, at vi alligevel ser uansvarligheden blomstre i de store danske virksomheder? Forhåbentlig er svaret, at situationen blot ville være værre, end det vi oplever nu, hvis vi ikke havde gjort arbejdet.

Kan der gøres noget? Ja, det mener jeg.

Samfundets virksomheder skal være båret ud fra purpose, som hver morgen driver os ud af sengens varme og ind på arbejdspladsen. Vi skal arbejde med et formål, der er større end udelukkende at tjene penge, både for en selv, som for virksomheden. Og at finde et formål skulle være ganske let, da vores klode skriger på fx bæredygtige løsninger.

Hvorfor er purpose så vigtigt?

Ganske enkelt fordi det er med til at gøre os til dygtigere, mere ansvarlige og dedikerede medarbejdere. Og purpose er det bedste værn mod fremtidige skandaler og er mere effektivt end selv de bedste kontrolmekanismer. Ansvar og purpose vil også styrke tilliden mellem borger og erhvervsliv.

For tillid er en størrelse, man kun har til låns. Skal man bevare den, skal man først og fremmest opføre sig ordentligt, tage et ansvar og have et tydeligt purpose med det, man laver.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.