KLUMME: Vi skal stoppe jagten på data – vi er alle sammen ens. ”En-til-en markedsføring er spild af penge”. Det er jeg formentlig ikke den eneste, der har enten læst eller hørt Bilkas tidligere marketingdirektør, Alice Monberg, sige.

Alice er ikke respekteret i branchen uden grund, og jeg kan også følge enkelte af hendes pointer, men jeg må bare konstatere, at både min, mine kunders og ikke mindst forskningens erfaring viser noget andet.

LÆS OGSÅ: MONBERG OM PERSONLISERING: KEJSERENS NYE KLÆDER

Hendes hovedpointe er, at vi danskere er ens - og derfor også er ens som forbrugere. Deraf følger pointen om, at det slet ikke er nødvendigt at indsamle data på individniveau, det er nok med historiske salgstal og sund fornuft, som så skal danne grundlag for massekommunikationen.

Det at indsamle data om kunderne er, ifølge Alice, et ”cirkus”.

I så fald må jeg kaldes for cirkusdirektør, når jeg i min hverdag arbejder målrettet efter at skabe synergi mellem data, teknologi og kreativitet. 

Omdrejningspunktet er altid data, fordi jeg mener, at det er et uvurderligt redskab til at skabe relevans og værdi for modtageren. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Find balancen 

For Alice er det et spørgsmål om enten eller. Men ligesom jeg mener, at vi som forbrugere er for-skellige, mener jeg også, at vores markedsføring skal være det. 

Det handler om ikke at se sig blind på marketingtrends, men om at finde balancen mellem massekommunikation og 1:1-markedsføring. 

For selvfølgelig har begge dele sin berettigelse og sine klare fordele. Men der er forskel på at bygge et årshjul på baggrund af historiske data fra fødevarebranchen og konstatere, at vi altid køber and til jul og chips til weekenden og så at skulle sælge forsikringer, dyre tasker eller biler. 

Der foregår kunderejsen ikke blot fra et tilbud i en avis eller en TV-reklame til det lokale super- marked. 

Den kunderejse er i langt højere grad præget af informationssøgning og aktiv brug af forskellige medier. 

Ja, måske ender vi ofte med at købe den sorte bil, men de sorte biler er ikke af samme mærke, vi køber den ikke på samme tidspunkt eller på samme grundlag. Så præcis hvilken sort bil, man er i markedet for, kan netop data hjælpe os med at finde ud af. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Spild af tid 

At diskutere, hvorvidt vi skal indsamle data eller ej er for mig spild af tid. Vi skal i langt højere grad diskutere, hvordan vi bliver bedre til at bruge de data, vi har. 

Det undrer mig for eksempel til stadighed, at jeg modtager præcis de samme nyhedsbreve som min teenagedatter. 

For selvom vi både deler tag og DNA, er vi jo vidt forskellige steder i livet med forskellige behov og lige så forskellige medievaner. 

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal indsamle individuelle data for enhver pris blot fordi, det er teknisk muligt. 

Men hvis et bytteforhold, hvor jeg som forbruger giver data om mig og min adfærd betyder, at jeg får besked, når min yndlingsfilm har premiere på Netflix, er det så ikke også værd at sige ja til? 

Det sparer mig for tid og ressourcer, når jeg skal gennemgå et væld af content for at finde frem til, hvad jeg mener er relevant for mig. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.