Nytårstale: Kan du huske, hvordan finanskrisens ødelæggende vinde ruskede gevaldigt i Danmark for cirka 10 år siden?

Kan du huske, hvordan vi danskere over en bred kam kiggede hinanden i øjnene og lovede os selv og vores nærmeste, at nu skulle vi være ansvarlige, nu skulle vi lægge grådigheden på hylden. 

Kan du huske, hvordan banker reagerede?

Nu ville bankerne opføre sig ordentligt efter nogle hæsblæsende år med vækst- og udlånssyge. Det var de samme år, hvor man i nogle kredse var en taber, hvis ikke man havde en firehjulstrækker, hvor det var blevet helt normalt at optage lån uden at skulle afdrage osv. osv. osv. 

Her 10 år senere - og i kølvandet på blandt andet en hvidvaskningsskandale - kan jeg så forstå, at 2019 bliver året, hvor tilliden så igen skal genoprettes. 

2019 skal altså være året, hvor virksomheder - særligt banker må man forstå - skal udvise samfundsansvar, ordentlighed og alt det andet, der lyder så godt. 

Det lyder bekendt, gør det ikke?

Og så er det altså også på tide - lyder det fra flere sider - at gøre op med de groteske bonusser, som erhvervslivets top hiver hjem. Også når (bank)direktører selv siger op. 

Også dette lyder bekendt…

Og sådan kunne jeg blive ved… Nå, vi må videre. For det er ikke kun tilliden til nogle virksomheder, der har det skidt. 

Men så er det godt, at vi på den politiske front kan få ryddet op, tænker flere nok. 

2019 er som bekendt et valgår. Som jeg skrev i min leder i december-udgaven af Markedsføring, så er valgkampen allerede i gang. Og særligt på de sociale medier, hvor politikerne med deres forudsigelige og fordummende drillerier og angreb på hinanden risikerer at gøre os trætte af politik lang tid før valget. 

Alene tanken om at dette kommer til at stå på i månedsvis kan gøre en både trist og træt på samme tid. Oveni det kommer tre intense uger med tv-debatter med afbrydelser, ikke-svar og gentagelse på gentagelse… 

Siden jeg skrev ovenstående afsnit, har jeg haft god lejlighed til at tage mine egne ord op til overvejelse. 

Desværre må jeg sige, at det stadig er lige før, man allerede nu har lyst til at gøre som Maude i Matador, når tankerne falder på den kommende valgkamp.  

Bottom line: 

Der kan laves nok så meget marketing, nok så mange flotte kampagner, men jeg tror ikke, at 2019 bliver året, hvor min tillid til dele af erhvervslivet eller politikerne bliver genoprettet nævneværdigt. 

For der skal mere til, end der umiddelbart er udsigt til.

Så måske vi skal bruge 2019 på at (op)finde en ny model. En ny måde at gøre tingene på. En ny måde at tænke forretning, politik, miljø og klima på. 

2018 var 50-året for ungdomsoprøret. Det er således 50 år siden, at en generation begyndte at ændre verden. Måske det er på tide at gøre det igen.

GODT NYTÅR!