KLUMME: Cannes kan bruges til at diskutere kreativitet på den helt store klinge.

Hos Uncle Grey inviterer vi vores samarbejdspartnere med til Cannes. Det er der mange grunde til, og her er tre af dem:

  1. Vi vil lære deres smag at kende. God kreativitet skal jo ofte ”mærkes”, så derfor er det fedt at komme tættere på hinandens mavefornemmelse, og få et fælles ordforråd omkring kreativitet. For når man skal skabe noget, der ikke er gjort eller lavet før, og derfor ikke kan forudse, hvordan det kommer til at virke, eller hvordan det skal laves, så bliver man nødt til at have en fælles forståelse for, hvilken slags kreativitet man kaster sig ud i sammen. 
  2. Når vores kunder ser værdien af god kreativitet, kan de også være med til at pushe os. Når krav om et højt kreativt niveau kommer fra begge ender af bordet, er det selvsagt at man laver bedre arbejde.
  3. Man kan komme op i helikopteren sammen – og snakke om noget andet end hverdag, hyldesvirpere og SoMe-evalueringer.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Og tirsdag præsenterede vi en hel horde af idéer for to af de brands vi arbejder for.

Helt uformelt og med en øl i hånden gennemgik vi idéer, der var plastret op på væggen – alt fra helt eksekveret ud til løse tanker på post its var velkomne.

Når vi kommer hjem, giver det os noget at snakke om, en slags referenceramme, for god kreativitet – og måske endda en chance for at producere noget af det arbejde, der hang på væggen i villaen.

Gode netværksmuligheder

Cannes kan også bruges til at få en lille dansk division af et stort netværk på kortet.

Som en del af et større netværk kan et land som Danmark hurtigt blive væk. Medmindre man bruger Cannes til at netværke indenfor netværket.

I Cannes er mange af vores kolleger fra hele verden samlet, og det er en kæmpe fordel, da man også kan gøre brug af hinandens kompetencer på tværs af landegrænser.

For det er altid nemmere lige at ringe til Sheryl fra UK, hvis man har snakket med hende til Per Pedersens fest, eller til et arrangement på WPP-stranden.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.