KLUMME: Hvad lærte jeg på SXSW? Jo, jeg lærte, at AI er meget mere end brandede chatbots og Burger King-reklamer på Alexa.

Det er Skynet og Minorty Report, som vi står overfor, og de etiske spørgsmål er enorme - men det er potentialet også, så vi skal tænke os godt om.

Jeg var med i et par workshops om AI, og selvom det måske lyder som en selvfølge, så var det super lærerigt at arbejde med folk med en hardcore tech-baggrund.

LÆS OGSÅ: BUREAU-CEO: DETTE FIK JEG UD AF SXSW

Den danske bureau-branche burde invitere flere af den type på kaffe i de kreative afdelinger.

Et godt eksempel er Dentsu Tokyo, der præsenterede en super fremtidsagtig sushi-robot-restaurant: Den kunne “printe” sushi på baggrund af folks DNA og sundheds-tilstand.

Mangler du fx jern, vil robotten sørger for, at du får en god omgang jernholdig sushi serveret. Hele opfindelsen var pakketeret som “Restaurant Sushi Singularity”, og selvom jeg ikke forstod teknikken bag, så forstod jeg godt konceptet som helhed, fordi det var gjort spiseligt for almindelige mennesker.

Jeg lærte også, at en plante-burger kan smage mere af kød end en bøf-bøf (shotout til Impossible Burger) og at robot-hundehvalpe aldrig bliver rigtig søde.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER: KLIK HER

Og sådan vil jeg bruge det i mit arbejde:

Vi var faktisk til SXSW for at lancere Q - den første kønsneutrale stemme til AI - og den udenlandske presse var tilgængelig på et helt andet niveau: Lanceringen blev dækket i medier som BBC, The Guardian, CNBC og Wired og i internationale branchemedier som AdAge, Campaign og It’s Nice That.

Så nyhedsværdien ved at lancere ved SXSW vil jeg klart tage med i fremtiden.

Selvom vi i skabelsesprocessen af Q samarbejdede med virkelig mange forskellige typer og eksperter, så var det også givende at få feedback fra de førnævnte hardcore tech-typer. En tidligere chefprogrammør fra Amazons Alexa-afdeling ved bare nogle andre ting end en tekstforfatter.

HØR DEN HER: DANSK BUREAU LANCERER KØNSLØS STEMME PÅ SXSW

Så samarbejdet på tværs af kreativitet og teknologi står helt klart højt på ønskesedlen, og jeg er sikker på, at det gavner begge lejre.

Vi så mange eksempler på, hvordan ret seje tech-projekter faldt totalt fladt, simpelthen fordi de var præsenteret og eksekveret super kedeligt. Og omvendt, så ser vi jo hele tiden flotte, men ret tomme, kreative løsninger, der kunne løftes til nye niveauer med lidt mere tech-knowhow.

Selvom jeg normalt ikke er verdens mest begejstrede for networking, så fik jeg gjort en del af det i Austin, og jeg tror det er sundt for alle danske bureauer at se, hvad der sker i det vilde tech-vesten.

Det giver et andet indtryk af, hvad der kan lagde sig gøre, når man pludselig står og taler med folk fra Google og IBM. Jeg vil klart prøve at holde kontakten ved lige med nogle af mine nye network-venner og bruge dem til at få sparring, der går udover landets grænser.