KLUMME: Et nyt semester har set dagens lys på landets universiteter, og for nogle betyder det, at det endelige specialesemester officielt er påbegyndt. Her følger et utal af timer for at komme i mål med specialet, der for de fleste studerendes vedkommende skal konverteres til en billet til arbejdsmarkedet. Specialet markerer herved afslutningen på flere års studie og starten på arbejdslivet.

Mens de studerende på især de business-orienterede uddannelser er på udkig efter den ideelle case-virksomhed, der skal danne opgaveramme, kontekst og empirisk fundament for specialet, er virksomhederne ikke tilstrækkeligt opmærksomme eller gode nok til at udnytte denne efterspørgsel. Og det er en skam.

For de studerende betyder en god case-virksomhed alverden, da der med lidt arbejde kan forhandles adgang til beslutningstagere, empiri, strategiplaner og ultimativt et forestående job på den anden side af specialeforsvaret.

Udover at være meget attraktivt for de studerende, kan det i den grad også komme virksomhederne til gode, hvis der investeres blot en smule i de specialestuderende. Uagtet størrelse, type og fagområde vil man som virksomhed kunne få gavn af at indgå en specialekontrakt med én eller flere studerende, der bruger fire-fem måneder på at dykke ned i en konkret problemstilling for virksomheden.

Der er flere gode grunde til, at virksomhederne bør gøre mere aktivt brug af specialestuderende; heriblandt tre som bør fremhæves.

For det første er det en oplagt mulighed for en virksomhed at teste og afprøve specialestuderende gennem specialeperioden. Såfremt virksomheden allokerer en kontaktperson til opgaven, skal der en relativt begrænset indsats til fra virksomhedens side for at kunne vurdere de studerendes faglige kunnen, personlighed og potentiale for at tage et job hos netop dem. Rekrutteringspotentialet bør indfries, og den påkrævede investering er begrænset.

For det andet er der en hel del employer branding i spil, da virksomheden får mulighed for at vise sig fra sin bedste side som potentiel arbejdsplads for de studerende. Det er en unik mulighed for ikke blot at fortælle om virksomhedskulturen, men også for at vise hvordan den interne kultur reelt er ved at invitere de studerende indenfor. Herved får virksomheden rig mulighed for at charmere sig ind på de studerende for derved også at skabe god omtale og pleje sit image over for på universiteterne.

En tredje og nok så væsentlig fordel er, at virksomhederne får adgang til nyuddannede fagprofiler med ny, akademisk viden fra universiteterne. De studerende er ofte dus og up to date med den seneste viden på visse fagområder, der supplerer virksomhedens dybde af viden utroligt godt ved en eventuel fremtidig ansættelse. På den måde får virksomheden et skud frisk viden og nye perspektiver ind for at sikre en vis grad af aktualitet og oplysning. Dette kan med fordel udfordre de mere senior-jakkesæt på gangene, mens de studerende også vil nyde godt af erfaringstung sparring med disse.

Ultimativt vil også bureauer, iværksættervirksomheder og specialistvirksomheder kunne tage specialestuderende ind, såfremt begge parter formår at skabe værdi af samarbejdet. Det kræver dog, at man i små - men koncentrerede - doser giver tid og fokus til specialesamarbejdet.

Nu bør enhver virksomhed dog heller ikke lægge alle data frem og stille samtlige medarbejdere til rådighed for alverdens studerende. Men til trods for services såsom Match My Thesis er der i dag alt for få virksomheder, der formår at udnytte de specialestuderende til fulde. Blandt virksomhederne finder vi i øvrigt store navne som LEGO, Mærsk Line, Nets, Coloplast og Grundfos, der alle sammen er mastodonter.

Men hvor er Gazelle-virksomheden i rivende vækst?

Hvor er det nørdede bureau med specialisterne?

Ved fokuseret og proaktivt at investere tilstrækkelige ressourcer er der bestemt potentiale for, at virksomheder med en begrænset indsats vil kunne høste nogle knivskarpe og dugfriske specialehjerner, som kan gøres til rockstars fra day one.

Om de danske virksomheder så har sovet i timen, eller om der blot er tale om ren og skær dovenskab, skal jeg ikke afgøre, men potentialet er langt fra indfriet i dag.

Det er nu, der skal slås til - først til mølle.