KLUMME:  En søgning på ”corona” og ”marketing” resulterer i 549 millioner resultater! 

Der gemmer sig nok en case eller to om øllen Corona - men faktum er, at forudsigelserne og spådommene om tiden, der kommer efter krisen, allerede er mange. 

Tips og tricks til virksomhederne står i kø, både dem til den korte bane, men også den lange bane. Og hvad med menneskers adfærd - kommer vi til at ændre vores adfærd fremover, og hvad er den konkrete effekt på adfærden her og nu? 

Ja, vi ser alle mere flow-TV, TV2 News går frem, vi bruger endnu mere tid på sociale medier, OOH har det hårdt, e-commerce/e-retail vækster og vi støtter vores lokale butikker så godt vi kan. 

Det kunne vi næsten have forudsagt før Mette Frederiksen lukkede Danmark ned.

Vi har formentlig gang i et af verdenshistoriens største eksperimenter, og ærlig talt - vi aner ikke hvad dette får af konsekvenser fremover. Måske står vi tilbage med en verden, som for altid er ændret, måske kommer dette kun til at have mindre konsekvenser for virksomhederne, vores adfærd og kulturen.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Skal 2020 trendrapporterne smides i skraldespanden?

De fleste store bureaugrupper og konsulenthuse, os selv (iUM) inklusive, har netop frigivet årets trendrapporter. 

Vi bruger dem til at tage temperaturen på en række strømninger inden for forbrugeradfærd, og til at rådgive vores kunder bedst muligt om, hvordan det påvirker dem. 

Har coronakrisen vendt op og ned på alting, så vi bare skal smide alle trendrapporterne for 2020 væk? 

Eller skal vi måske bare finde dem frem fra post-finanskrisen, og tilsætte et par buzzwords som AI og Personalisering? 

Jeg fandt for sjov en trendrapport fra 2009 frem, og hvis vi opdaterer og pudser de trends lidt af, er jeg sikker på, at vi lige om lidt kommer til at møde nogle af disse trends igen i diverse rapporter:

  • ”The Age of uncertainty”: Frygt, ængstelse og usikkerhed hos forbrugerne får dem til at fordybe sig hjemme blandt hjemmets fire vægge, og sætte vigtige ting som sparsommelighed og måden vi bruger vores tid på i perspektiv.
  • “A new shopping aesthetic”: Når forbrugere skal vælge mellem brands, vil forbrugere belønne brands med fokus på høj kvalitet, lang levetid, bæredygtighed og mening.
  • “The death of bling?”: Uanset dine økonomiske omstændigheder, er det ikke længere smart at blive set bruge unødvendige mængder penge.
  • ”Uber-cocooning”: I tider med økonomisk omvæltning og frygt, tyr folk ofte til den virtuelle flugt, og trækker sig ind i en hjemmecentreret livsstil. Denne tendens, involverer at udstyre hjemmet med gadgets.
  • “Focus on wellbeing and DIY healthcare”: Sundhed og velvære kommer i større fokus, blot tilsat digitale hjælpemidler og DIY-værktøjer.
  • “A parallel return to the real world and old world values”: Paradoksalt nok er der også forudsagt en grad af "unplugging", da mange forbrugere opgiver digitale bekendte for mere menneskelig kontakt.
  • ”Thrift meets green”: Én tendens samler sig på tværs af mange trends. Nogle kommentatorer fremhæver “øko-træthed”, og at grønne overvejelser kommer på andenpladsen i tider med finanskrise.        

Dette var blot et udpluk af de mange trends fra 2009, og de giver nogle interessante perspektiver i forhold til den aktuelle coronakrise. I må selv være med til at afgøre om de trends for alvor fik fødder at gå på… Jeg nævner i flæng Wish, Søstrene Grene, øget globalisering, den øgede flytrafik, væksten i sociale platforme, mig-mig-mig-kultur og jeg kunne blive ved.

Kan vi spå om fremtiden?

Grunden til at det er så svært at spå om fremtiden, og hvad der kommer til at ske, er at reaktionsmønstrene alle er uforudsigelige. 

Lige nu længes jeg ekstra meget efter den kop espresso, som jeg får hver morgen, når vi er på sommerferie i Italien, og jeg drømmer ekstra meget om den skiferie i Østrig, som vi heldigvis ikke tog afsted på - betyder det så, at jeg booker to skiferier næste år, eller bliver jeg hjemme for at støtte det lokale? 

Vil vi længes endnu mere efter alt det, vi ikke kan her og nu, eller vil vi tage det bedste med og ændre dele af vores adfærd? Spørgsmål som pt. er umulige at svare på - vi ved simpelthen ikke, hvad der sker på den anden side af coronakrisen.

Ligeledes foreskriver teorien, at øget penetration medfører højere købsfrekvens, og dermed at for eksempel e-handlen som for eksempel nemlig.com burde få et løft også efter coronakrisen - men får vi måske alle et større behov for at komme ned og røre ved avokadoen, før vi køber den?

Og hvad med purpose som alle os marketingfolk har snakket om de sidste par år - ændrer det fokus nu? 

Falder klimaet mere i baggrunden fremfor de måske lidt mere lokale og nationale purposes? 

Coronakrisen har givet os stor opmærksomhed imod vores (pressede) sundhedsvæsen og genvunden respekt for skolelærerne. 

Den danske velfærdsmodel er måske ikke så ringe, men det kræver jo, at de globale virksomheder med flotte globale purposes også betaler deres skat for at få det til at hænge sammen. Er vi villige til at droppe Facebook og Amazon, når de ikke opfylder deres del af samfundskontrakten? 

Spørgsmålene er mange og svarene svæver i det uvisse.

Adfærd ændrer sig meget trægt, det handler om rutiner og vaner, der skal brydes, og det handler om at få noget ud af det her og nu. 

Derfor er det også svært at sammenligne en finanskrise med en klimakrise og med en coronakrise. Klimakrisen er noget vi taler rigtig meget om, men der er nødvendigvis ikke store indgreb i vores dagligdag endnu (ud over en vinter uden sne og lidt ekstra affaldssortering). 

Men coronakrisen griber hårdt og direkte ind vores hverdag. Den ændrer vores adfærd, og den risikerer at ramme dem, vi holder af, her og nu. 

Måske får netop den os til at indse, at vi har presset økosystemet til det yderste og vi skal ”Wake the fuck up”. Måske isolerer vi os endnu mere, og giver skylden til de lande, som vi i forvejen giver skylden for for eksempel klimakrisen. Men igen, vi ved det ikke!

Skal vi droppe alle forudsigelser og spådomme?

Vi kommer næppe til at droppe ALLE vores forudsigelser og spådomme om ændret menneskelig adfærd post coronakrisen. 

Men alligevel en stille opfordring til, at vi som branche for en gang skyld ikke kaster os ud i de vilde forudsigelser. 

Der er ikke noget i vejen med at give gode råd, tips og tricks, men lad os ikke bruge det som et alibi for at skabe os taletid i et nyhedsbillede, som i forvejen er trængt, og hvor langt de fleste mennesker har nok med at følge med i nyhederne. 

Så jeg gemmer lige mine PowerPoints med ”Sådan kommer du bedst ud efter coronakrisen”, eller ”NU, overtager Amazon hele verden” lidt endnu - det er simpelthen for tidligt at spå om. 

I stedet lader jeg mine kunder vide, at jeg er der for dem, og vil hjælpe hvor jeg kan. Men jeg kan desværre ikke spå om fremtiden. 

Personligt håber jeg at vi kommer tilbage til nogle af de gode ting, vi talte om på bagkant af finanskrisen, og vi måske tager et opgør med nogle af de negative tendenser, vi har set de sidste par år, for eksempel at vi får genetableret en tro på de rigtige eksperter, og ikke hvad vi bare ser og hører på de sociale medier.

Og ja, jeg er sikker på at vi kommer til at knuse og kramme igen - måske blot lidt mere selektivt, og det er vel egentlig ok ;)

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.