KLUMME: Julen nærmer sig med hastige skridt, og på fredag kan de proaktive forbrugere glæde sig over at kunne handle julegaver med gode rabatter, når den såkaldte black friday løber af stablen.

Forbrugsfesten gør atter sit indtog, og med de nedsatte priser på især teknologi kan det være svært at begrænse sig.

Men midt i sonderingen efter det næste vidunderprodukt, slår det mig, hvor mange produkter der i dag er blevet udsat for en overdreven teknologisk innovation. En udvikling der i bund og grund handler om, at vi er dovne forbrugere, der gerne vil spare tid og gøre livet lettere for os selv.

Dét er der som sådan heller ikke noget galt i, såfremt den produktbaserede innovation løser reelle behov for den almene forbruger. Men gør den så også det?

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE OPGAVER. KLIK HER.

Et køleskab, der køler maden for at forlænge fødevarernes holdbarhed, er i min forstand et reelt behov. Men at der skal monteres en Android-baseret tablet på fronten af køleskabet for at kunne gå på nettet samt indvendige kameraer for at kunne se, hvad der er indeni, er simpelthen at gå for langt for mig.

Det bliver i min verden en løsning på et ikke reelt behov. En løsning der trækker på unødvendige ressourcer.

Men det stopper dog ikke her. For tager man som forbruger et hurtigt kig på nettet, findes der simpelthen maskiner og gadgets til alt. En eldrevet kødkniv til stegen, batteridrevne salt- og peberkværne, luftrenser til stuen, etc. Hvornår blev den analoge kniv utilstrækkelig i den almene husstand? Hvornår blev saltbøssen uddateret? Og hvornår blev det for meget selv at skulle lufte ud i sit hjem?

Den ubegrundede nødvendighed har sneget sig ind i den teknologiske innovation. Det er dog ikke en nyhed i sig selv, da både elkniv og semi-automatiske peberkværne med lys i efterhånden har eksisteret i et årti eller to.

Men hvorfor er virksomheder og forbrugere så ikke blevet klogere, nu vi har så travlt med at snakke grøn omstilling, overforbrug og bæredygtige 2020-planer?

Fordi det åbenbart må kunne betale sig. Fordi der tilsyneladende må være penge i det. Og fordi vi som forbrugere ganske givet falder for nye og ”smarte” ting, som vi fascineres af på et personligt og materialistisk plan. Af samme grund som der er gået mode i at have en Hövding-cykelkrave, den nyeste iPhone eller AirPods – fordi det er nyt.

Men hvilket eksisterende problem bliver i særlig grad løst; altså uden at skabe nye problematikker?

Hövding-kraven har helt sikkert hjulpet flere cyklister, end den har generet. Men hvornår blev forfængelighed (her tænker jeg på frisuren) et trumfkort i de cykelglade forbrugeres beslutningstagen, hvis det fremmer ressourceforbruget for så gængs et produkt, som cykelhjelmen er?

Dette uden at nævne kravens engangsforestilling for derefter at ryge en tur i skraldespanden - sorteret korrekt til genbrug naturligvis. Men sikke et ressourcekrævende maskineri der hver gang går til spilde sammenlignet med den gode, gamle cykelhjelm, der i øvrigt ikke skal lades op.

Med AirPods slipper vi for ledningen til vores enhed, men vi skal derimod lade dem op via en lille æske, der så skal lades op med endnu en oplader i stikdåsen. Smart? Måske; men ressourceforbruget er da alt andet lige forøget, og det klinger ikke ligefrem grønt på lang sigt.

Ligeledes var Nespresso med til at definere en ny kategori af kaffekapsler, der reelt ikke løste et presserende problem givet alverdens alternativer til kaffebrygning. Men Nespresso talte – og taler givet vis fortsat – til en indre, selvbekræftende og modebevidst forbruger, og dét synes vi at kunne lide. Også selv om vi jo så gerne tilkendegiver vores støtte til grønne tiltag; især når vi kan pege fingre ad ”de andre”, der skal handle først.

Hvis vi er villige til at betale tusindevis af kroner for disse såkaldte innovationer, der måske endda skaber flere ressourcemæssige problemer, end de reelt løser, så frygter jeg den dag, hvor der må stilles højere krav til den enkelte forbruger. Dette i relation til mere fornuftige indkøb, at mindske overforbrug og ultimativt at begynde at tænke på en mere bæredygtig levestil - uden at skulle blive helt øko-flippede naturligvis.

Det handler om individuel behovsstyring fra forbrugernes side, men også om at udvikle egentlige problemløsende produkter i modsætning til masseproduktion af nye produkter for nyhedsgradens skyld, der i sidste ende fremmer vores overforbrug og ressourceforbrug.

Ikke at vi af den grund ikke skal købe julegaver, men både forbrugere og virksomheder bør være bevidste om, at begge parter tager del i en fortsat udvikling af masseproduktion af nye gadgets med en begrænset holdbarhed. Med andre ord: Ressourcer til produkter med en kort levetid.

Teknologi har det med at ældes relativt hurtigt, fordi der konstant udvikles bedre software, hurtigere hardware, mere kompakt design, bedre batteri osv. Og dét vil forbrugerne have. Noget der er knapt så relevant for de nu gammeldags høretelefoner med ledning. Så hvorfor bilder vi os ind, at vi er noget så bæredygtige, når vi samtidig falder i med begge ben, så snart nye gadgets præsenteres?

Store virksomheder som Apple og Samsung har naturligvis strategier for deres bæredygtighedstiltag ift. genbrug og produktion, men det ville da klæde virksomhederne, hvis der blev taget ansvar for ikke at producere unødvendige innovationer såsom tablet-køleskabet. For er det ansvarligt på lang sigt ubegrundet at presse mere teknologi ind i alle hverdagens produkter? Næppe.

Som forbrugere skal vi ligeledes være tro mod vores egen prædiken, når det kommer til grønnere forbrugsvaner. Vi ønsker flere bæredygtige produkter, men vi ønsker ikke rigtigt at betale for dem. Vi forventer, at virksomhederne er bæredygtige, men vi vil kunne købe ind i bæredygtighed ved at betale os fra det; helst ikke ændre for meget på os selv, for det kræver jo noget af os.

Så hvis vi skal kunne gøre os nogle forhåbninger om bare en lidt lysegrøn fremtid, så må vi også tage konsekvensen af ikke at skulle have de nyeste gadgets. Det skal altså ikke kunne betale sig at producere et tablet-købeskab, et hundehalsbånd med software eller lignende ubegrundede innovationer.

Men er vi også for dovne til at træffe dette valg, når black friday rammer på fredag, og priserne lokker? Det frygter jeg desværre, for det forudsætter, at vi ændrer os og vores forbrugsvaner. Og det er tilsyneladende sværere end som så. Her synes vores gode intentioner om bæredygtighed at slippe op, såfremt tilbuddet er godt nok. Men er det faktisk godt nok, og tør vi ændre vores forbrug?

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE OPGAVER. KLIK HER.