LEDER: Lad mig bare være ærlig: Jeg vil rigtig gerne være med til at redde verden, men jeg må også erkende, at det helst ikke må koste for meget eller være for besværligt. 

Her er tre eksempler:

1. Da min onkel døde for nylig, var jeg ikke i tvivl om, at jeg selvfølgelig skulle med til bisættelsen. Jeg var egentlig heller ikke i tvivl om, at det bedste i en travl hverdag for mig var at tage et fly – selv om jeg (ligesom andre der deltog) kunne komme frem på andre måder.

2. Da jeg i sommer skulle købe ny bil, kiggede jeg i begyndelsen på hybrid-biler. El-biler var aldrig rigtig inde i billedet, da jeg kun kunne få øje på besværligheder, da vi primært bruger bilen, når vi skal i sommerhus. Men hybrid-bilerne blev hurtig fjernet fra søgefunktionen, da jeg måtte erkende, at jeg ikke ville betale ekstra. Så det endte med en benzin-model. Jeg kunne måske også have valgt at gå dele-bils-vejen. Problemet er bare, at jeg godt kan lide at eje de ting, jeg bruger. Også selv om de ikke bliver brugt så tit. 

3. Med to små børn i husstanden er det jo lidt af en gave, at man i dag kan få bragt dagligvarer – fra hele verden – til døren. Et par gange om ugen kommer der derfor en varevogn (sikkert en diesel-model) med madvarer – grøntsager, kød og (nogle gange) vin fra lande langt herfra. Når jeg kigger ud på gaden, kan jeg se, at stadig flere synes at benytte denne herlige service – selv om mange af os på Østerbro i København maksimalt bor fem minutters gang fra supermarkeder, hvor vi kan få nøjagtig de samme varer. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

I den seneste udgave af Markedsføring bringer vi et interview med Frederik Preisler fra Mensch. Han mener, at reklamebranchen kan redde verden. Andre marketers har den senere tid luftet lignende tanker. 

I det hele taget er det svært at få øje på den branche, som i dag ikke mener, at den spiller en central rolle, når klodens eksistens skal sikres. Samtidig er det kommet på mode – i hvert fald blandt nogle – at virksomheder ikke længere skal have profit som eneste succeskriterie. 

Selv om mange udmeldinger i mit hoved mest af alt minder om gammeldags reklamefremstød med mersalg og øget forbrug for øje, så er det spændende bevægelser, der potentielt kan vende op og ned på marketings rolle. 

Men spørgsmålet er, om vi som forbrugere, når det kommer til stykket, er klar til at vende ryggen til det bekvemmelige - og om vi er klar til at acceptere, at det ikke længere er selvskrevet, at fremtidige generationer skal have ligeså mange muligheder som de foregående. 

De fleste af os er enige om, at vi står på en brændende platform. Seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC fortæller eksempelvis, at klodens ismasser nu smelter som aldrig før. Konsekvenserne heraf er endnu engang dyster læsning: Stigende verdenshave vil have alvorlige følger for livet på Jorden. 

Eksemplerne fra mit eget liv kan sikkert sagtens angribes: Flyselskaber klimakompenserer ved at plante træer – og el-biler er sammenlignet med nye biler, der kører langt på literen, slet ikke så miljøvenlige, som debatten kan give indtryk af. 

Det kan sagtens være gode, valide argumenter, og det bringer mig videre til en problemstilling, vi nok kommer til at høre mere om:

Som forbruger er det uhyre vanskeligt at afkode, hvor gode virksomhederne egentlig er, når det handler om bæredygtighed. Der mangler simpelthen gennemskuelige sammenlignings-metoder, som vi kender det fra virksomheders regnskaber. 

Men tilbage til mit eget liv: Jeg vil gerne bidrage, men når jeg gør mit eget regnskab op, så må jeg tilstå, at hensynet til tid, bekvemmelighed og økonomi ikke har svært ved at vinde, hvilket er synd for vores klode og den yngre generation. 

Jeg trøster mig med, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Men hvor længe det bliver ved med at gå, det ved jeg ikke. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.