KLUMME: Vi forventede os meget af GDPR. Vi forventede, at det massive fokus i medierne ville betyde henvendelser fra brugere, der ville vide, hvad vi har af data om dem.

Det skete ikke. Bevares, vi har fået henvendelser, men ikke i nær det omfang, vi havde forventet. Men det store arbejde med at blive klar til GDPR har langt fra været spildt. 

Al den energi, vi brugte, har sat en masse tanker i gang om, hvad vi indhenter af data fra vores brugere og hvorfor. Og det har gjort op med en masse vanetænkning. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

 

Troværdighed over tracking 

Som eksempel har det tidligere været nødvendigt at oprette sig som bruger for at kunne modta- ge vores nyhedsbreve. Der er vi nu gået over til, at man blot skal give os en e-mailadresse, og med mere end 100.000 modtagere er det en solid portion data, vi potentielt siger farvel til. 

Data, vi kunne bruge til at kortlægge vores brugere og give dem mere målrettet indhold. 

Men som et videncenter lever vi på vores troværdighed, og det begrænser sig ikke til vores out- put af indhold om boligen. Vi kan vide nok så meget om boligøkonomi, energirenovering og gør det selv-arbejde, men vi risikerer at smide al goodwill på gulvet, hvis vores brugere oplever, at der ikke er et match mellem det data, vi indhenter, og det indhold, vi leverer. 

Derfor fokuserer vi mere på loyalitet end tracking. Selvfølgelig henter vi cookies, permissions og andet godt fra vores brugere, men tracking er kun et værktøj – det må aldrig blive et mål i sig selv. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Data i små portioner 

I eksemplet med vores nyhedsbreve starter vi blødt ud og beder ikke om andet end en e-mailadresse. Senere kan vi så løbende spørge efter postnummer, adresse og lignende, der gør det muligt for os at give brugerne indhold, der er rettet mere præcist mod dem. 

Der skal et større arbejde til, når vi tager det i etaper med progressive profiling, men det tager vi med. Det er den ekstra indsats værd, fordi det gør det enklere for vores brugere at forstå, hvorfor vi gerne vil have deres oplysninger, hvad vi vil bruge dem til, og hvad de får ud af det. 

Spørger vi om et postnummer, skal vi forklare, at vi kan bruge det til at tilrette artikler om boligpriserne, så de får statistikker fra deres egen kommune, og spørger vi om en adresse, kan vi fortælle, at vi så kan give gode råd ud fra boligens type og alder. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Relationer gennem data 

På den måde skal vi vise, at vores interesser i data ikke lægger sig langt fra, hvad brugerne har af interesser i indhold fra et videncenter. For vores datapolitik giver kun mening, så længe vores brugere kan se, at de får noget ud af at give os tilladelse til at bruge deres data. 

Når vi bruger progressive profiling og tager os tiden til at indhente data gradvist, styrker vi relationen til brugerne og får bedre forudsætninger for at nå vores målsætninger. 

Det gælder for os i Videncentret Bolius, hvor målet ikke er salg, men at gøre folk klogere på deres bolig, og det gælder sikkert også for dig. 

Men er det ikke på plads, risikerer vi at miste de gode relationer. Vi kan ikke forvente loyalitet fra vores brugere, hvis de oplever, at vi ikke er autentiske og til at stole på. Og hvis vi mister brugernes tillid, bliver den svær at vinde tilbage lige meget, hvor mange segmenterede adwords- og Facebookannoncer, vi sender efter dem. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.