KLUMME: På mit sidste år af min kandidatuddannelse, kan jeg begynde at se lyset for enden af tunnelen. Nu står jeg her: I slutspurten af et praktikforløb hos MBA – MediaCom Beyond Advertising, et reklamebureau placeret i hjertet af et globalt mediebureau, MediaCom.

De sidste fem år har jeg brugt på at læse om kommunikations- og marketingstrategier og uden at træde nogle over tæerne, kan man godt komme til at tro, at et ”voksenjob” er lig med en flot titel og udelukkende at beskæftige sig med ting, der rimer på strategi.

Det er en fin tanke. Men jeg blev klogere.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER

At finde sin rolle

Det er mandag. Brainstorm. Vi skal finde på en idé til en ny reklamefilm. Jeg er omgivet af mennesker, som har adskillige priser i skabet og som har set praktikanter med drømme, komme og gå. Definitionen af intimiderende.

Hvad er min rolle til det her møde? Skal jeg bare observere, suge til mig og ikke kommentere? Men jeg har lyst til at bidrage, det er det, der driver mig.

Jeg ser mig omkring og får øjenkontakt med en af de andre mødedeltagere, der med sit kropssprog inviterer mig til at komme til orde. Har du en idé? Så fortæl den. Ja, det er grænseoverskridende. Ja, den kan blive valgt fra. Ja, du kan føle du har fejlet, men…. Du kan også vinde noget. Sejren i at turde bidrage, turde lave fejl, er en læring, jeg tager med mig.

Jeg godt lide, at der er plads til at være med på lige fod, stille sig frem og få feedback på sin idé. Uanset hvem man er. For at dette kan lade sige gøre, kræver det, at miljøet og kulturen er til det. Og det er der i den grad i MBA.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER

Respekt for hårdt arbejde

Ungdom er ingen garanti for innovation, alderdom har ingen garanti for kvalitet.

Vi går ud af mødelokalet og tilbage til vores pladser. Kontoret syder og idéer ping-ponges gennem lokalet og former sig til koncepter. Tiden i MBA har været et realitets check på den sunde måde. Den gode idé opstår ikke nødvendigvis i en Chesterfield stol, men nærmere i dialogen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på sammenhængen mellem det teoretiske og den verden, den situation, jeg befinder mig i lige nu. En verden med rigtige kunder og rigtige problemstillinger.

Jeg tror på, at erfaring kommer af, at arbejde ”på gulvet”, smøge ærmerne op og tage fat. At anvende de interaktioner, som opfanges ved blot at være til stede kan være altafgørende for, at kunne blive fagligt dygtig, men også som menneske.

Jeg har bestemt ikke fået mindre lyst til at arbejde strategisk med content og kreative løsninger, men har fået stor respekt for alt det hårde arbejde, de sene timer og den holdånd, der ligger bag.

Heldigvis er jeg havnet i et kreativt bureau, der fra dag et har stået med åbne arme. Et bureau som giver ærlig feedback på faglig udvikling og hvor empowerment ikke er et buzzword, men en kultur. Et bureau, hvor ligheden er større end forskellen, og hvor gode idéer løftes op uanset, hvor på rangstien, du er.

Det er jeg stolt af at være en del af.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER