KLUMME: Når verdens bedste datadrevne markedsføring kåres ved Echo Awards i USA i marts, er de stærkeste cases gennemsyret af kreativ anvendelse af data til både indsigter og til at skabe indhold, der rammer de rigtige målgrupper i hjertet på de rigtige tidspunkter i de rigtige kontaktpunkter.

Echo Awards – hvor jeg for femte år i træk deltog i den internationale jury i sidste uge – er den største globale pris, som specifikt belønner datadrevet markedsføring, og der bliver årligt indstillet hundredevis af cases fra hele verden til prisen, som uddeles af ANA (Association of National Advertisers) i USA.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

I juryen arbejdede vi med at udvælge årets bedste cases, og jeg bed især mærke i disse tendenser:

Teknologidrevet eksekvering giver ingen priser

Teknologi er nu blevet allemandseje, og modsat tidligere års indstillinger har også mindre brands taget teknologien til sig, og de evner at dokumentere businesscasen.

Det betyder fx, at hvor det tidligere kunne være tilstrækkeligt datadrevent, at en case nåede målgrupperne gennem programmatic, så er det ikke længere godt nok til at være i verdensklasse.

De cases, som skiller sig mest ud på verdensplan, smelter første-, anden- og tredjeparts-data sammen på kreative måder, og teknologien gør det muligt.

Det betyder også, at der er mange cases, hvor Machine Learning og AI har spillet en rolle. Men selvom mange har gået længere i form af nye teknologier, er der stadig forsvindende få cases, hvor for eksempel Augmented Reality eller biometriske data vinder indpas på en måde, der reelt skaber værdi. Det vil vi forhåbentlig se næste år.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Balancen skifter, for hvem der er bedst i klassen

Historisk har vi i Danmark været blandt de bedste i klassen, når det angik at analysere og benytte kundedata som udgangspunkt for individualiseret markedsføring.

Dette skyldes muligvis, at de virksomheder, som opererer på det danske marked, kæmper om en lav volumen og derfor nødvendigvis må anstrenge sig.

Tidligere har fx de amerikanske cases ofte eksekveret noget middelmådigt og med begrænset differentiering og alligevel høstet konverteringer i titusindvis.

Nu, hvor teknologien er mere solidt indarbejdet og machine learning er let tilgængelig for alle, så er billedet ændret: Nu er det housekeeping at eksekvere individualiserede budskaber – også i mange af de brede internationale cases.

De, som skiller sig ud, er båret af kreativitet. Nogle sågar af stort mod. Kreativitet, data og digital eksekvering smelter sammen, og resultaterne følger typisk med, når det er tilfældet.  

Der er helt sikkert cases i verdensklasse ved Echo Awards, på tværs af brancher og lande, og jeg var da også forbi et par skandinaviske cases, som gør det rigtig godt på de parametre.

Finalisterne ved The International Echo Awards 2020 offentliggøres i november, og vinderne kåres 2. marts i forbindelse med ANA Masters of Data and Technology Conference i Orlando.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.