KLUMME: Så er årets budgetter vel ved at være brugt, eller i hvert fald lagt klar til affyring, så salgsfolket enten kan sprinte i mål og få den forventede godbid af julesalget eller ordne penalhuset og spidse blyanterne til 1. kvartal, fordi december ikke lige er højsæson for jer.

Under alle omstændigheder: Tid til at kaste et blik eller tre i krystalkuglen.

Næste års indsatsområder kan jo være vidt forskellige fra brand til brand, men der er nogle spørgsmål, det vil være en god ide for de fleste at have klare svar på, når de lægger 2020-strategien og fordeler budgetterne, så den nære fremtids markeførings- og kommunikationsstrategi bliver bakket bedst muligt op:

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Er vores kunder “connected consumers”?

Udover at kunderne sådan helt bogstaveligt er ”connectede” altid og alle steder via deres mobile enheder, er brandloyalitet mere end nogensinde afhængig af evnen til at fremstå som en transparent og ansvarlig virksomhed med ærlige produkter.

Altså en klar position som er udtryk for det, der knytter jer og kunderne sammen. Hvis I ikke er tydelige nok omkring det, finder den oplyste forbruger bare nogle andre, der er. 

SVAR: Vi er godt i gang med at blive endnu skarpere på, hvilke værdier vi har til fælles med vores nuværende og potentielle kunder. Og på hvordan vi skal skabe segmenteret content, der viser, at vi tager værdierne alvorligt, og at vi udlever dem i praksis. Både på produktniveau, i forhold til vores ansatte og i forhold til det samfund, vi er en del af.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Hvad med det dér Employee Advocacy?

Det er selvfølgelig rart nok, hvis ens medarbejdere gider tale pænt om arbejdspladsen til familiefødselsdagen. Eller måske oven i købet anbefale en vare eller service til en af de andre forældre i ungernes sportsklub.

Men med de sociale netværk, og deres personlige LinkedIn-, Facebook- og Instagram-profiler, er der nu et langt større troværdighedsfremmende potentiale i at tage sine medarbejdere alvorligt som mikro-influencers.

SVAR: Vi har lagt en tostrenget content strategi. Synlighed og tilgængelighed. For det første viser vi kunderne og hinanden i tekst, lyd og billeder, at vores brand lever og har det godt i kraft af entusiastiske, ansvarlige og højt specialiserede mennesker med både ansigter og personlighed.

For det andet har vi gjort det let for dem og deres kolleger at dele stoltheden ved at stille forskellige content-formater (både som færdigretter og bland-selv) til rådighed, som de kan poste. Hvis de har lyst.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Brexit - rager det os?

Ja, det gør. Direkte eller som tidstypisk meta-tilstand. Selvom I måske ikke lige sælger smør, bacon eller dansk design til UK, betyder Brexit opbrud, nytænkning og dermed plads til nye spillere og nye frække, opfindsomme ideer. Det er en god reminder om, at det utænkelige efterhånden ikke sker så sjældent.

SVAR: Vi har allerede haft den første workshop, om hvad vi gør, hvis vores største kundegruppe pludselig beslutter sig til, at de hellere vil lege med nogle andre, fx et start-up, ingen så komme.

Vi inviterede vores bureausamarbejdspartnere med og er i fællesskab ved at beskrive tre scenarier, der vender kerneforretningen på hovedet og gentænker markedsføringsstrategien. Bare for at være i form. I øvrigt dukkede der en genial ide til en helt ny produktkategori op i en af pauserne.

Det var tre. Så mangler vi bare det ugens uundgåelige bonusspørgsmål:

Og mobilos?

DET ENESTE SVAR: Vi er sandelig helt holdt op med at udvikle - eller bare tænke - noget som helst, der ikke er 100 procent mobiloptimeret.

Det gælder både i forhold til tech set-up, brugeroplevelse, købsflow, mediestrategi/gennemtænkt placering i kunderejsen og hvordan det ser ud på en lille mobilskærm.

Modtageren slæber nemlig ikke rundt på en store lækker Mac-skærm, når hun bruger uhyggelig kort tid på at afgøre relevansen af det, vi gerne vil fortælle. Der er max to-tre sekunder. Og de bliver brugt samtidig med, at hun skifter fra tog til bus og er ved at blive pløjet ned af en elektrisk SMS’ende løbehjulskører.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.