KLUMME: For præcis to år siden kunne Donald Trump kalde sig selv ”President Elect” som nykåret vinder af det amerikanske præsidentvalg – en sejr han bl.a. hev hjem takket være hans brug af sociale medier til at sprede sine budskaber.

I går skulle amerikanerne så til stemmeurnerne igen, denne gang for at afgøre hvem der skal have en plads i Kongressen.

Vi har kigget nærmere på, hvilken rolle de sociale medier har spillet i midtvejsvalget.

Vi har kigget på data fra Twitter i de seneste tre måneder og set på generelle omtaler vedrørende #midtermelections, samt kigget i aktiviteten for hver af de to lejre vha. hashtaggene #votedemocrat, #voteblue eller #voterepublican #votered. 

LÆS OGSÅ: EKSPERT OM MIDTVEJSVALG: HER ER TRE TING VI LÆRTE

Massiv social media-indsats

Hvis vi først og fremmest sammenligner aktiviteten fra dette valg med 2016-valget, hvor brugen af sociale medier (ved lovlige og ulovlige tilgange) var en afgørende faktor for at samle mennesker, skabe fællesskaber og ultimativt få folk til stemmeboksen, har sociale medier igen ved dette valg haft en indvirken.

I de seneste tre måneder har der på Twitter alene været 2.9 mio. tweets om ’midterm election’. Denne store forskel fra sidste gang er her, at demokraterne har taget ved læring af Trumps og republikanernes brug af de sociale medier i 2016 og er blevet meget mere synlige anno 2018.

I 2016 var det især interessant at se på de hashtags, der blev brugt i forbindelse med kampagnen, og som drev Trumps politiske budskaber og kernesager, fx #buildthewall og #draintheswamp.

De spillede en afgørende rolle og betød, at republikanerne (og Trump) stod langt stærkere i deres kommunikation på sociale medier end demokraterne. I alt 14 af de 25 mest anvendte hashtags, der blev brugt i forbindelse med præsidentvalget, var republikanske.

LÆS OGSÅ: EKSPERT OM MIDTVEJSVALGET: HER ER TRE TING VI LÆRTE

Til midtvejsvalget her i 2018, kan vi se, at selv om demokraterne har taget læringen fra forrige valg til sig, så har republikanerne, især på Twitter, igen formået at råbe mere, højere og stærkere end demokraterne:

Med 9.4 mio. tweets fra republikanerne og 5.2 mio. for demokraterne var der i hvert fald på Twitter en klar vinder, selvom det faktiske valgresultat ikke nødvendigvis reflekterer denne forskel i gennemslagskraft: Republikanerne sidder stadig på Senatet, men demokraterne har genvundet flertallet i repræsentanternes hus.

Hashtags styrer dialogen og skaber engagement på de sociale medier

Selvom demokraterne fyldte betydeligt mindre på Twitter, formåede de dog denne gang at have en langt større gennemslagskraft end i 2016. Demokraternes retorik centrede sig primært om at vise modstand og komme ind i Kongressen. Dog var deres mærkesager forsvindende små og mangelfulde, hvis vi ser på populariteten af hashtags.

Det succesrige #MAGA (Make America Great Again) blev genbrugt i original form samt reitereret i det nye #KAG (Keep America Great). Republikanerne forsatte altså, hvor de slap, hvilket uden tvivl har gjort det let for de republikanske tilhængere at genkende, forstå budskaberne og derefter gengive dem.

Kampen på de sociale medier udkæmpes (også) af Hr. og Fru Amerikaner

Hvis vi kigger lidt nærmere på, hvem der engagerede sig i valget på de sociale medier, finder vi også interessante forskelle.

I fordelingen af personer, der er aktive twitter (populært kaldet ”tweeps”), var der et overtal af tweetende mænd i den republikanske lejr, hvor der modsat var klart flest kvinder, der drog til tasterne den i demokraternes lejr.  

Hvis vi kigger på spredningen blandt disse ’tweeps’ ift. deres jobbeskrivelse er den størst på den demokratiske side med solid repræsentation af fagligheder/stillinger over hele paletten.

Derimod er der en klar overrepræsentation af executives (og dermed højtlønnede), der støtter op om de republikanske budskaber.

 

Et lidt mere interessant billede tegner sig, når vi kigger på de influencers – de tweeps med det højeste engagement på Twitter i forbindelse med midtvejsvalget.

Ud af de 10 influencers, der havde den bredeste reach var hele seks demokrater.

Så selvom republikanerne tilsyneladende ’råber højest’ på de sociale medier, så formår demokraterne alligevel at få deres budskaber ud via vigtige interessenter.

Det interessante er desuden, at langt de fleste af disse influencers ikke er politikerne selv, men derimod engagerede partimedlemmer fra hver lejr.

Om disse vigtige aktører - og deres reach på de sociale medier - har været med til at vinde demokraterne flertallet tilbage i Repræsentanternes Hus, ved vi ikke.

LÆS OGSÅ: EKSPERT OM MIDTVEJSVALGET: HER ER TRE TING VI LÆRTE

Der er dog ingen tvivl om, at politik og valgkampe i dag udkæmpes lige så meget på de sociale medier (af almene mennesker), som de gør i de traditionelle medier.

Det bliver interessant at se, om det kommende danske folketingsvalg kan engagere lige så mange af vælgerne på de sociale medier, som vi har set det i de seneste måneder i USA.