KLUMME: Har du før bestilt en vare, der ikke kom rettidigt frem, og som samtidig ikke lever op til dine forventninger?

Så er du ikke den eneste. 

I sidste uge bestilte jeg en vare og forventede en leveringstid på 1-2 dage – nøjagtig som netbutikken lovede. 

Efter en uge, og stadig uden at have hørt noget fra netbutikken, måtte jeg selv tage kontakt. De beklagede meget, men deres distributør havde ikke ressourcer til at tage hånd om min forsendelse, og min pakke var derfor endnu ikke sendt afsted. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er sidste gang, jeg placerer en ordre der. 

Denne netbutik har et problem. Tænk på alt det arbejde, der er lagt i først at få mig ind på deres hjemmeside for derefter at få mig til at foretage et køb. 

LÆS OGSÅ: "JEG RINGER TIL KUNDESERVICE - DER ER DOG DET PROBLEM, AT..."

SEO, re-targeting, annoncering osv., der alt sammen er købt og betalt for at få mig som kunde til at vælge dem - og så kan de ikke engang levere varen? 

Lige om lidt er juleræset over os, og hvis de ikke kan levere deres varer i slut november, hvad skal der så ikke blive af decembers julegaveindkøb.

Hvis jeg skal feje lidt for egen dør, så selvom det går godt hos Brødrene Dahl, er der selvfølgelig også ting, vi selv kan gøre bedre. 

En af Brødrene Dahls value proposition er, at det skal være nemt for vores kunder. Men er vi gode nok til at få fortalt vores value propositions til vores kunder, eller forbliver de en intern hemmelighed?

I Brødrene Dahl kan kunderne bestille varer frem til kl. 18.00 og få det leveret næste dag inden kl. 7.00, efter kl. 7.00, om tre dage eller en hel uge senere – det afhænger helt og holdent af kundens behov og hvornår de ønsker det leveret. 

LÆS OGSÅ: "GIV MIG GERNE EN TUDEKIKS"

Kunderne kan desuden selv vælge, om de ønsker varen leveret på byggepladsen, hjemmeadressen eller i en af vores 53 butikker.

Derudover kan kunden i løbet af dagen bestille en kviklevering og få varerne leveret inden for 1 time (når trafikken er med osJ). 

Noget der kan lade sig gøre, fordi vi kan bruge vores landsdækkende butiksnet som fremskudte lagre, som er med til at sikre, at vi kan levere på vores value proposition: Vi gør det nemt for dig. 

Så jo, vi formår faktisk at levere varen. Der er derfor ingen grund til at hengive os til store centrallagre og lange forsendelsestider. 

Vi er her allerede og vi kan levere, hvad kunden ønsker – hvor og hvornår de ønsker det.