Klumme: Integreret kommunikation. 360 graders kommunikation. Kommunikation langs hele kunderejsen.

Bag det kære barn med de mange navne gemmer sig en hel branches samlede fortælling om, at vi er i stand til at skabe sammenhæng i brands, budskaber og oplevelser på tværs af discipliner, kanaler, afdelinger og kontaktpunkter. 

Med undtagelse af få aktører, som med varierende troværdighed påstår at levere hele paletten, så er vejen til ægte, integreret kommunikation som regel rodfæstet i en konstellation af forskellige bureautyper.

Reklamebureauer, mediebureauet, det digitale bureau, PR-bureauet osv. – som tilsammen skal få tingene til at spille. Og branchen er klar til at levere: Der er ingen grænser for velvilligheden, når vi stiller op til møder med ”de andre bureauer”. Vi er jo generøse og rummelige mennesker.

Alligevel er det mange gange en udfordring at få samarbejde til at gå op i en højere enhed.

Her er fem af årsagerne:

1. Manglende mandat skaber tomrum:

”Her er et fælles mål og et samlet budget. Jeg har tillid til, at I sammen finder den rigtige løsning." Berømte sidste ord inden den direkte vej mod et svært samarbejde.

For bureauer kan sagtens tænke på kundens bedste – men egeninteresser og magtbalancer vil altid lure under overfladen. Og hvem skal holde for, når budgettet bliver skåret?

Det bedste samarbejde på tværs af bureauer er baseret på et stærkt mandat – fagligt, strukturelt og økonomisk – og dét må i sagens natur komme fra kunden.

LÆS OGSÅ: DETTE IRRITERER MIG MEST PÅ LINKEDIN

2. Siloer er et vilkår:

”Vi har ingen siloer i vores organisation” er ét af de mest udbredte selvbedrag i dansk erhvervsliv.

Og mange gode samarbejder er faldet på, at kræfter i dén afdeling, der ikke lige var med i processen, spænder ben for de flotte planer.

Den gode integrerede indsats tager det for givet, at siloer er en ting. Og tager højde for det ved at involvere, motivere og engagere de korslagte arme, så de bliver til hjælpende hænder.

Den gode nyhed er, at dét kan de samarbejdende bureauer hjælpe med.

3. Klassisk syn på discipliner:

Brancheglidning eller ej: Kunder og branche hænger stadig fast i klassiske billeder af, hvad de forskellige bureauer bringer til bordet. Og sammensætter bureaupaletten og rækkefølgen af involveringen herefter.

Først briefer man de bureauer, så dét bureau og så holder måske et fælles møde til sidst. Arbejder man sådan, svarer det til dét, der i min barndom hed en foldemand: En tegning, hvor hoved, overkrop og underkrop bliver skabt hver for sig uden skelen til den store sammenhæng.

Resultatet er ofte derefter.

4. Forskellige forretningsmodeller hos bureauer:

Det gode samarbejde på tværs af bureauer tager højde for, at bureauer har forskellige måder at skabe indtægter. Nogle lever af at sælge tid og rådgivning, nogen tjener pengene på produktion og/eller overhead på formidlingsydelser.

Min erfaring er, at jo mere økonomisk åbenhed og transparens, kunden og bureauer formår at etablere, jo mere afslappet bliver samarbejdet.

LÆS OGSÅ: SAMFUNDSANSVAR ER FINT - MEN KALD DET HVAD DET ER

5. Erobringsdrift:

Ethvert godt samarbejde kan lide en hurtig død, hvis der opstår mistanke om, at dem, man sidder overfor, i virkeligheden pønser på at få én udskiftet med nogle andre – eller tage pladsen selv. Så hvor banalt, det end lyder, så er tillid mellem bureauerne en basisforudsætning.

Og meget er vundet ved at lære hinanden bedre at kende. Besøg hinandens personalemøder. Hold en fælles julefrokost med kunden. Eller tilbring en arbejdsdag på hinandens kontorer.