Klumme: ”Som person er du er energisk, positiv, passioneret, humoristisk, velorganiseret og kan overholde en deadline.”

De ublu krav står at læse i en aktuel stillingsannonce fra en mellemstor virksomhed, som søger en medarbejder til marketingafdelingen.

Så med andre ord er det bare ærgerligt, hvis du er et dovent, negativt rodehoved, der generelt har det bedst med at lade tidsplanerne sejle. 

Eller også er det ærgerlige i virkeligheden, at annoncen ikke er spor usædvanlig, når det gælder mængden af floskler og fantasiløshed på jobmarkedet.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Vi har efterhånden fået udryddet kravet om at holde ”mange bolde i luften” – men der er blandt jobannoncerne stadig en stor bestand af fyldord, som reelt set ingen funktion har, udover at få jobbet og virksomheden til at fremstå en lille smule mere spændende og fremme i skoen. 

For generelt leder danske arbejdsgivere tilsyneladende kun efter mennesker som ”brænder for noget” – i pauserne mellem at ”dele virksomhedens passion” for at ”udfolde grænseløse potentialer”. 

Måske er HR-afdelingerne lovlig undskyldt. Måske er de bare blevet smittet af den generelle opfattelse, at alt og alle i virksomheder og organisationer skal være drevet af et højere formål.

Formuleret i manifestform og trykket ud på alle platforme – også de interne – så alle medarbejdere kan se og mærke, hvor vigtig ”sagen” er. Altså den sag, der i en svunden tid godt bare kunne handle om at sælge en vare og udføre et job, der fik netop dét til at ske.

Måske er HR blevet forført af tanken om, at værdierne ”faglighed, proaktivitet og samarbejde” er selve årsagen til, at folk møder ind på arbejde hver dag. Og måske er de enige med iværksætteren Martin Thorborg i, at man er ”idiot”, hvis ikke ens job nærmest er den primære kilde til indhold i livet. 

Jeg kender masser af mennesker, for hvem arbejdet betyder rigtig meget. Samværet med kolleger, glæden ved at lykkes, følelsen af at arbejde sammen mod et fælles mål. Jeg er selv én af dem.

Men jeg har dyb respekt for, at ikke alle har det sådan. At der er nogen, for hvem arbejdet er et middel til at få mulighed for dét, der reelt betyder noget for dem: Fluefiskeri, familieferier, modeljernbaner eller hvad det måtte være. Folk der møder op, udfører deres arbejde og går hjem igen. 

Problemet med floskelbestanden er derfor ikke kun, at ordene ofte er tomme. Problemet er snarere, at vi, i vores iver efter at gøre alt meningsfyldt, risikerer at ekskludere en stor del af danskerne, der ikke lige knytter deres identitet op på det professionelle liv.

Jeg har skrevet min andel af kernefortællinger til organisationer. Og jeg tror fuldt og fast på effekten af dén øvelse, når behovet er der. Som retningsgiver, fokuspunkt eller kreativt fundament kan en stærk fortælling noget helt særligt.

Men det er en udbredt misforståelse at antage, at en kernefortælling – eller selve virksomhedens purpose – skal helt ind i hjertekulen hos samtlige i organisationen. Høj som lav. Helt ud i jobannoncerne. Og det er en farlig misforståelse, hvis det ender med at betyde, at vi kun rekrutterer mennesker med et bestemt mindset. 

Der er derfor andet end sproglige årsager til at kaste et kritisk blik på jobannoncernes floskler. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.