Klumme: I disse valgtider prøver politikere landet over at overbevise os. Men kan politikere overhovedet overbevise dig? Kan en politisk modstander få dig til at ændre din holdning? 

Svaret afhænger faktisk af, hvor klog du er. Det vender jeg tilbage til.

En ironisk konsekvens af vores psykologiske natur er, at vi går i forsvars-mode, når vores verdensbillede bliver udfordret. Så folk der læser en artikel som denne vil typisk allerede føle, at mennesker ikke er optimalt rationelle. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER - KLIK HER.

Omvendt vil dem, der mener, at de sagtens kan træffe gennemtænkte beslutninger, der er fornuftigt farvet af deres egen psykologi, slet ikke læse denne klumme. De vil søge deres viden andre steder.

Hvis de blot har den relevante information til rådighed, er de sikre på, at de træffer et optimalt valg. Der er selvfølgelig også den større mellemgruppe, der er i visse situationer godt kan se deres kognitive begrænsninger og i andre sammenhænge er overdrevet selvsikre på egen fortræffelighed. 

I disse valgtider er dette ikke blot en akademisk pointe. Det har konkret betydning for, hvilke politikere vi lytter til, og hvem vi sidste ende stemmer på. Dem, der udfordrer vores mentale modeller, vores verdenssyn, bliver afvist allerede ved døren. 

Motoren bag polariserede holdninger

Vi rationaliserer vores beslutninger, efter vi har truffet et valg. På den ene side lægger vi vægt på de positive aspekter ved vores egen beslutning. På den anden side betoner vi de negative aspekter ved den beslutning, som vi ikke endte med at vælge. Konsekvensen er, at vi over tid vil opfatte vores beslutning som værende klart overlegen i forhold til det, som vi ikke valgte. 

Samtidig husker vi de gode argumenter, der støtter vores egen holdning. Men ikke nok med det. Vi husker kun de dårligste argumenter, som støtter modstandernes synspunkter. Altså de tåbeligste argumenter der mindst sandsynlig vil gøre modstandernes synspunkt rimeligt at tro på. Dermed kommer vi til at tage os bedre ud, end der er belæg for – og vores modstandere tager sig tilsvarende dummere ud de reelt er. 

Vi tager det bedste ved vores eget valg og sammenligner det med det dårligste ved vores modstanders valg. Det du ser, er med andre ord motoren for, hvordan polariserede holdninger opstår. 

LÆS OGSÅ: VALGFLÆSK OG TALMAGI: JEG VAR VED AT FÅ MORGENKAFFEN GALT I HALSEN

Snæversyn og udvælgelse af holdninger der passer 

Nu tilbage til forklaringen på, hvorfor de klogeste nødigt ændrer holdning. 

Mennesker har en tendens til at udvælge den information, der passer i deres kram – og forbigå det der stritter i forkerte retninger. Man vil helt forudsigeligt og automatisk se bort fra noget og bekræfte noget andet. Vel at mærke uafhængigt af den objektive evidens, der foreligger for de synspunkter, der bliver diskuteret. 

Og hvorfor så det? Fordi det er rationelt at bearbejde information på en måde, der beskytter ens eksisterende holdninger.

Alle mennesker har en flig af at ville beskytte deres identitet gennem de holdninger, de giver udtryk for. Men de mest intelligente er dem, der lettest og med større pålidelighed helt forudsigeligt vil se bort fra kendsgerninger, der ikke passer med deres holdninger.

For når IQ’en stiger, øges evnen til at udvælge facts, der beskytter ens identitet som en fandens (klog) karl. 

Så næste gang du forsøger at overbevise nogen, du er uenig med, bør du også overveje, hvordan deres selvforståelse kan stå i vejen for, at du får ret.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER - KLIK HER.