Klumme: Velkommen til det sidste år i 10erne. Teen age-årerne for det ikke længere helt nye årtusinde er snart overstået. 20erne venter forude, og der var allerede voksenskældud i nytårstalerne fra både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. 

Lars Løkke Rasmussen påpegede, at det næppe er løsningen for lille Danmark at gå solo og tage let på de internationale aftaler, vi har fået de store med på. 

Dronningen prikkede børn og andre fornuftige mennesker på skulderen, og da de kiggede op fra skærmen, gav hun det gode råd, at man skal huske at se sig omkring. Måske står der en i nærheden, som trænger til et smil eller en krammer. 

Godt sagt af Margrethe, som stadig holder sig til den sikre løsning - at få sine talekort klipset sammen. En anelse u-elegant, men sikkert klogt nok efter at der gik kuk i rækkefølgen for et par år siden. 

Dronningens stilfærdige cyber-opsang var både velment og tiltrængt, og så er der jo ikke så meget mere at hente dér. Andet end at høre efter. Og gøre som der bliver sagt.

Statsministerens nytårstale indeholdt derimod en langt mere interessant indsigt set fra et nutidigt branding- og markedsføringssynspunkt.

I stedet for at lægge ud med kortsigtede politiske produktfordele, what’s-in-it-for-you-voter og løfter om løsninger, der tager fat på de store vælgersegmenters fokusgruppeformulerede problemer, indledte Lars Løkke sin nytårstale med at se vores lillebitte dronningerige som en del af en stor, urolig og kompleks verden. 

Dermed henvendte han sig (af et ærligt hjerte, vil jeg tillade mig at mene, indtil andet er bevist) til sit publikum, som den politiker og den person han gerne vil være

Hvem er det, der står og råber?! 

Nå, det er bare Kommentatorkøbing, som sarkastisk stikker til Lars Løkkefonden Rasmussens problemer med at skelne de forskellige udgaver af sig selv fra hinanden. Og peger fingre af drømmeren statsmands-Lars, der alligevel ikke får lov af sit parlamentariske flertal. 

Håber I hygger jer med procesanalyserne i ekkokammeret.

Så kan vi andre følge Margrethes råd og løfte blikket for at se os lidt omkring efter et par pejlemærker for markedsføring og tilhørende story doing her i slutningen af 2010erne:

Identitetspolitik er ikke bare et spørgsmål om toiletskilt-skænderier og omklædningsrum for andre end m og k. Identitet er også et udtryk for, at forbrugere er mennesker, der stræber efter helhed og mening i de valg de træffer i livet. Herunder hvad de bruger deres penge på. Hvis du kan styrke dine kunders ønskede identitet, står du stærkt.  

De obligatoriske nytårs-trendanalyser peger på, at forbrugerne i stigende grad har fidus til bæredygtige, ansvarlige brands, som de har tillid til. Hvis du (be)viser, at I prioriterer - og i praksis efterlever - langsigtet, bæredygtig opførsel, der værdimæssigt rækker længere end næste (valg)kampagne, står du stærkt.

Har du ikke beviserne, er det bare om at komme i gang med at finde ud af, hvad der skal til for at jeres produktion og organisation hænger klima- og samfundsmæssigt ansvarligt sammen.

Den værste fælde I kan falde i, er at ”finde på noget”, der med lidt god vilje kan presses ned i et purpose-postulat af en slags. Det er ikke troværdigt, og det går galt på længere sigt. Det er en ærlig sag, hvis man ikke helt i mål endnu. Bare det går den rigtige vej. Fortæl jeres kunder, hvordan I er i gang med at blive bedre.   

Justér briefingskabelonerne. 

Ud med: ”Hvilket problem løser produktet for forbrugeren”.

Ind med: ”Hvordan hjælper vores brand og produktet forbrugeren med at blive det ansvarlige menneske, han/hun/hen gerne vil være”.

Men? Der kan jo være kæmpestor forskel på, hvad forskellige mennesker opfatter som rigtigt og dermed udtryk for en ønsket identitet. Ja, men det er vel ikke noget problem, hvis du kender dine kunder og deres værdier. Ærlig markedsføring og effektfuld branding kræver, at I vælger målgrupper til. Og fra. 

Godt nyt-markedsførings-år. 

PS. Næ, jeg plejer ikke at stemme på Venstre. Men statsministeren fik min opmærksomhed med den lidt uventede start. Respekt for en mand, der tør sætte en dagsorden, som rækker ud over landets grænser. Og helt fint med mig, at der var flueben ved alle tre top-emner (indvandring, klima, sundhed) i den kommende valgkamp, da talen var slut. Det er helt legitimt. Og taletiden begyndte Lars Løkke Rasmussen med at gøre sig fortjent til.