KLUMME: Egentlig er det en del år siden, at jeg stoppede med at se X Factor. 

Monotonien fik simpelthen bugt med mig til sidst (ja, det er utroligt, hvor længe mennesker rent faktisk kan holde ud), og selvom det krævede kraftanstrengelser for mit vanedrevne korpus at række ud efter fjernbetjeningen og zappe væk én gang for alle, så lykkedes det mig på forunderlig vis. 

Ja, jeg begyndte simpelthen at bruge min fredag aften på anden vis – hvilket egentlig nok også passer sig, når man er i den bitre ende af 20’erne.

Men jeg fik tilbagefald. Den grimme af slagsen, hvor man, hvis adspurgt, ikke følger med i X Factor, men sørme alligevel ”tilfældigvis” befinder sig med øjnene rettet mod skærmen fredag aften kl. 20.00. 

Hvis du synes, jeg lyder som den kedeligste 20-something årige i verden, så kan jeg toppe den med, at mine øjne veksler mellem de personer på skærmen, der siger lyde, der aldrig bør komme ud af menneskers mund, og de pinde jeg holder mellem hænderne. Med garn på. Strikkepinde. Ja, der bor en gammel dame i mig, som ikke vil dø. Nå, sidespor.

LÆS OGSÅ: INFLUENCER-ANNONCØRER BÆRER STADIG PRÆG AF FAR PÅ FACEBOOK.

Indtil nu har jeg i hvert fald holdt mit lille fredags-geschäft hemmelig af frygt for total social ydmygelse, men i fredags, hvor jeg tilfældigvis (igen) var landet på TV2 kl. 20.00, fik jeg en lille åbenbaring, som nu tvinger mig til at gå til bekendelse. 

For pludselig blev det larmende tydeligt for mig, hvordan deltagerne i X Factor afspejler en samfundstendens, der i høj grad også er sigende for nutidens forbrugertendenser - og afgørende for den måde, vi vil bedrive fremtidens markedsføring mod stort set alle personer, der er født efter 1989, inklusiv mig selv. 

Nemlig at personlighed kommer før produkt. 

For få år siden gik programmet ud på at finde Danmarks mest lysende sangtalenter. Dem der kunne synge rent og ramme de høje toner. I dag handler det mindre om musikken, og mere om dem, som tonerne kommer ud af. Det kan da godt være, at du synger ad helvede til, men det gør ikke en skid, så længe du har en personlighed at give af. 

Den lille filippinske kvinde synger fuldstændig rent og smukt, men vi stemmer på de to piger i mavebluser, bøllehat og underlig dialekt, der synger nogenlunde okay. 

Gå ikke glip af dagens vigtigste nyheder – klik her.

Du har et produkt, der rammer alle forbrugernes behov, men hvis det bæres af et møgkedeligt og ansigtsløst brand, så får du nok tre gange nej fra dommerpanelet.

Og nu er det jo ikke fordi, jeg bilder mig ind, at andre aldrig skænker dette en tanke. 

Der findes mange brands, der arbejder hårdt på at etablere en stærk profil med stærke nøglebudskaber og alt det der. Det jeg prøver at sige er, at det måske ikke er nok. 

Måske skal dit brand i fremtiden kunne mere end det. Måske skal det ikke have én, men flere forskellige personligheder. Hvor denne ene er yogi, og den anden er punker. Der er en reel chance for, at vi bruger årevis på at strømline brands og kommunikation til et punkt, hvor forbrugerne røvkeder sig. 

LÆS OGSÅ: ONE NIGHT STAND ELLER FAST FORHOLD.

Til et punkt hvor Blachman ville udvandre fra studiet, hvis det ikke var fordi, han får uhyrlige summer for at hænge i og holde ud. Det er selvfølgelig muligt, at jeg tager helt fejl, men lad mig foreslå en lille øvelse:

Forestil dig dit brand som en X Factor-deltager. Ville du have lyst til at se det på scenen ti fredage i træk?

Nå ikke? Så kan det godt være, du skal til at finde den lyserøde elscooter frem.