Klumme: Nå. Snart tid til at pakke familien sammen et par dage sidst i december og stille tænd-sluk-uret for at tage ud i landet. 

Hjem til jul, mens Chris Rea og Wham! spreder blød julestemning i motorvejskøens bilhøjttalere. 

Hyggeligt nok, men der er altså en træls detalje forude. Den fast tilbagevendende forklaringsopgave, der følger med, når man vover sig ud i udkanten af Reklame- og KommunikationsDanmark. 

Helt derud hvor briller koster under en månedsløn og kaffen hverken er brygget på håndsorterede fair trade-bønner, rørt op med mandelmælk eller indeholder andre suspekte ingredienser. Næh du, kaffen den er sort. 

Lige så sort som din forklaring lyder i familiens og de gamle naboers ører, når du nu igen i år tålmodigt gør et velment forsøg på at forklare, hvad det egentlig er du laver?

Det skal være sidste gang i år, skal det. Hemmeligheden bag opskriften til at undgå endnu en trættende og komplet udsigtsløs samtale er - som altid - relevans. Relevante historier, som modtageren kan identificere sig med og føler noget for. 

Så her får du: Boggaveguiden der nedsætter antallet af dumme spørgsmål næste år til jul.

(Skriv en lille dedikation i din boggave, hvor du venligt forklarer, hvorfor det er en rigtig god ide at læse den. Hint: så behøver den glade og nu meget klogere modtager hverken stille de samme dumme spørgsmål eller lytte til uforståelig marketing-volapyk fra din spændende hverdag næste år til jul).

LÆS OGSÅ: DEBATTEN RASER - TO WHY OR NOT TO WHY

TIL: Detailhandler-onkler, der drømmer om at åbne et par filialer i nabobyerne og altid har sat en ære i at huske kundernes fornavn.

FRA DIG: ”The Everything Store: Jeff Bezos and the Age of Amazon”, Brad Stone (2013). Nyklassikeren om manden, der begyndte at sælge bøger fra et website, mens han, trods gigantiske underskud de første mange år, stædigt holdt fast i kompromisløs kundeservice og funktionelle brugergrænseflader (i stedet for farvesmart airbrush, bløde hjørner og svært læselig DESIGNERVERSAL-bling-bling). I dag er han en af verdens rigeste mænd og sælger alt på nettet.   

Næste år får du og onkel (nu med webshop) en god lang snak om at kende sine kunder så godt, at man både ved hvad de kan lide og taler til dem på en måde, så det fremgår, at man kan huske, hvad de købte sidste gang. ”Ja ja, customer experience i den digitale tidsalder”, siger onkel. Og skænker jer en ekstra cognac. 

TIL: Lærer-svoger/svigerinder, der desperat leder efter en humanistisk, og gerne semi-filosofisk, vinkel på en verden, hvor algoritmer og kunstig intelligens tilsyneladende er den uundgåelige forklaring på både det gode og det onde.   

FRA DIG: ”Sensemaking - et forsvar for den menneskelige intelligens”, Christian Madsbjerg (2017). Den danske medstifter af ReD Associates udgav sidste år et læseværdigt forsvar for nødvendigheden af at forstå menneskerne (nej, hverken segmenter eller audiences) bag de gigantiske big datamængder ved at stikke hænderne dybt i antropologernes værktøjskasse.     

Næste år til jul fortæller den taknemmelige læser, at han/hun netop er blevet kåret til Årets Innovative Underviser, og at pensum i afsætningsøkonomi nu er halvt skønlitteratur - halvt Excel-ark. I taler om ”den mentale tilstand i Sillicon Valley”, ”digital disruption som bæredygtig vækstfremmer” og ”markedsresearch med udgangspunkt i sensorisk viden” ved køkkenbordet, mens du komplimenterer de medbragte øl, som godt nok smager lidt underligt men er fra det lokale mikrobryggeri.    

LÆS OGSÅ: DEN GODE, DEN ONDE OG DEN MÅSKE GRUSOMME HISTORIE

TIL: De følsomt/oprørske yngre familiemedlemmer, som ikke er/nægter at blive, rigtig voksne og elsker underholdning med et strejf af kultstatus. Det må gerne være lidt vildt eller skævt. Og også gerne lidt overraskende, sådan rent genremæssigt.  

FRA DIG: ”Damn Good Advice (for people with talent)”, George Lois (2012) eller digtsamlingen ”Dage med data”, Lone Hørslev (2018).

Art Directoren ’Mad Man Lois’ er en slags Muhammed Ali klonet med Don Draper, i hvert fald i sin egen Bronx-brovtende selvforståelse. Han boltrede sig i den amerikanske reklameverden fra engang i 1960’erne til slutningen af 90’erne. 

Hans bog er topunderholdende, fordi han er så über-über selvfed. Lone Hørslevs data-digtsamling er anderledes afdæmpet. Glimrende terapeutisk læsning, hvis man er grundnervøs for alt det dér datahalløj. Og typen, som får fornyet energi til at generobre sin egen hverdag i en digital tidsalder ved at læse god, præcis og vedkommende poesi højt.  

Næste år, kan dine nevøer og niecer både recitere udvalgte rytmiske beats fra Hørslev og ryste Lois-one-liners som ”Always rejecting Con ... and creating Icon” ud ad ærmet. Så går tiden og juledagene lidt hurtigere. Indtil man slipper tilbage til storbyen.

God jul.