Klumme: Den anden dag skrev Berlingske, at influencer-marketing har bevist, at det er kommet for at blive, fordi ”influencerne nu hyrer agenter”. 

Det er pinligt på samme niveau, som da ens far kom på Facebook i 2015 og fandt ud af, at det var ”det nye”. 

Og ikke nok med, at far var kikset i sociale sammenhæng – så forstod han ikke, hvordan man faktisk bruger Facebook. 

Han skrev lystigt private beskeder i kommentarfeltet til ens billeder. Så kunne man ellers krumme tæer på livet løs og håbe, at far snart opfattede, at det altså ikke var et privat chatforum. 

Den der far, som ikke forstår, at han skal logge ud af din profil og ind på sin egen, inden han begynder at dele artikler om kryddersnaps og små-sjofle memes. 

LÆS OGSÅ: ONE NIGHT STAND ELLER FAST FORHOLD?

Nå, nok om mine egne traumer og til pointen: Alle har forstået at influencer-marketing findes, men alt for få forstår, hvordan det faktisk fungerer. 

For ja, influencer-marketing er moderne, og det burde jeg jo egentlig være glad for, da en stor del af mit job faktisk består af at sælge influencer-marketing, men jeg klapper alligevel ikke i hænderne. 

Vi taler stadig om influencer-marketing som noget, hvis succes primært består af, om man vælger den rette influencer med flest følgere og færrest falske. 

Vi glemmer at snakke om, at succesfuld influencer-marketing starter i fundamentet. Det starter hos annoncøren, det starter med strategi, med målsætning – det starter som en integreret del af brandets kommunikation og marketing mix, ikke med at smide 20.000 kroner efter en influencer og krydse fingre.

Gå ikke glip af dagens vigtigste nyheder – klik her.

Ligesom da far kom på Facebook fordi ”alle andre jo var det”, er der et hav af brands, der i dag hopper med på influencer-bølgen uden at gøre sig strategiske overvejelser og desuden uden at forstå præmisserne for influencer-marketing, fordi de mener, det er nemt og ligetil – man ”betaler jo bare en person for at sige noget pænt om brandet”. 

Scenariet udspiller sig ofte sådan, at brandet gerne vil prøve influencer-marketing, men helst uden at bruge særlig mange penge eller kræfter på det. 

De vil gerne bare have ét blogindlæg og ét Instagram-billede hos en mellemstor influencer, så de kan få bevis for, at influencer-marketing virker og click rates og konverteringer går helt amok. 

Og når det så ikke sker, begynder den dårlige stemning at sprede sig. Far er ikke sur, far er skuffet. Men med lidt held er der stadig håb, for det kunne jo være, at man havde valgt en dårlig influencer, så man prøver en ny. 

Men samme fadæse gentager sig, og nu er influencer-marketing for alvor dømt ude. Møget virker jo ikke, og det er da desuden utroligt, at de tjener penge på at fortælle om deres eget liv, og nu skal far fortælle alle, han møder på sin vej, at influencer-marketing er håbløst. 

Måske laver han endda et opslag på Facebook, som han kommer til at slå op på tante Gerdas væg i stedte for sin egen. 

LÆS OGSÅ: FALSKE FØLGERE ER IKKE VORES STØRSTE PROBLEM

Influencer-marketing kræver, at man forstår disciplinen, at man nøje udvælger hvilke arenaer man som brand vil tappe ind i, hvilke resultater man ønsker, hvilke målgrupper man vil ramme og med hvad. 

Det kræver storytelling, konceptualisering og kontinuerligt samarbejde, hvis man vil se resultater – og det burde være et krav at gå den vej, inden man proklamerer, at influencer-marketing ikke virker.  

Ligesom med far på Facebook, er det underholdende i starten, men voldsomt trættende i længden. Så log af eller sæt dig ind i sagerne, influencer-branchen har ikke brug for flere fædre på Facebook.