KLUMME: Vi københavnere har i lang tid bekræftet hinanden i, at byen bare blive bedre år for år, ja uge for uge. Og det er altså ikke kun, fordi solen har skinnet så meget her i sommer. Udviklingen har stået på længe, men begejstringen får naturligvis et ekstra nøk op i det gode vejr. Og det har fået mig til at spekulere over, hvad der egentligt foregår.

Det er efterhånden mange år siden, at man begyndte at tale om City branding. Jeg husker det som et begreb, der fik rigtig vind i sejlene efter, at Bilbao med deres spektakulære Guggenheim-museum gik fra at være en udkants by i Spanien til at blive verdensberømt. Det fik ambitiøse borgmestre verden over til at ønske sig noget lignende, og flere steder blev diverse brandingkonsulenter indforskrevet til at hjælpe med at få berømmelsen på gled.

Det sidste gik ikke ret godt. Særligt måtte Århus sande, at det ikke er gjort med en visuel identitet og et nyt slogan. Oven i købet på engelsk. ”Århus – Danish for Progress,” lød det gudhjælpemig. Det blev hurtigt skrottet. Så var det alligevel bedre med det mere menneskelige: ”Smilets by”.

Som sædvanlig troede de offentlige myndigheder, at deres lykke var gjort med at efterligne det private erhvervslivs metoder, og som sædvanlig kunne den slags ikke overføres fra den ene sektor til den anden. Vi sender i den forbindelse en trist tanke til Statsministerens disruptionråd.

Mig bekendt har København ikke fået hjælp til at udvikle byen fra brandingeksperter, og måske derfor har byen udviklet sig til et af de stærkeste brands i vores lille land. København er cool og funky, og alt hvad man som brand owner ellers kan ønske sig af plusord, herunder ikke mindst kreativ og innovativ.

Hvis jeg var ansvarlig for Carlsbergs brand eller Pandoras eller sågar Legos, ville jeg være dybt misundelig på Københavns brandstyrke. Måske kan kommercielle brands ligefrem lade sig inspirere af byen dog vel at mærke uden at begå borgmestrenes fejltagelse, men i stedet ved at udlede nogen principper af hvad, der løfter byen op. På mange måder sker der nemlig præcis det omvendte i København af, hvad der sker i mange store virksomheder. Lad mig komme med fem eksempler, der kan tjene som principper til efterlevelse:

1. Plads til mennesker og fællesskab

Som alle andre storbyer vokser Købehavn, men gør det på en måde, så der er plads til mennesker. Nye bydele skyder op. Nye broer forbinder byen, men først og fremmest er der skabt nye byrum, hvor mennesker kan udfolde sig, dyrke sport, bade, gå i sauna, slappe af, feste, spise og drikke, sludre og mødes.

Det er lykkedes for byen, at få folk ud af deres hjem og gårdmiljøer og ud i det fælles rum. Det afføder en energi, som står i skærende kontrast til den energi, man oplever på kontorerne i de store virksomheder, hvor alle sidder klinet til deres skærm og hellere vil sende en e-mail til deres kollegaer end at tale med dem. Hvordan skal man få en fantastisk ide i sådan en atmosfære?

2. Plads til gode ideer, foretagsomhed og ambitioner

Når man går rundt i byen, oplever man en hidtil uhørt foretagsomhed. Der dukker cafeer, spisesteder, taghaver og gadekøkkener op de mest umulige steder. Det er selvsagt ikke dem alle, der klarer skærene. Det er heller ikke alle, der har lige meget at byde på, men efter Noma har taget verden med storm og er blevet efterfulgt af den ene Michelin-restaurant efter den anden, er der kommet en ny ambition i byen, som også omfatter så beskedne ting som croissanter, burgere, smørrebrød og grød.

Alt kan blive til verdens bedste og konkurrencen om at være den, der skaber kø uden for sin ”butik” er intens og inspirerende. I København er der tilstrækkelig mange entreprenante typer, der vil få folk til at forbruge bedre og sundere og ikke bare mere og billigere til, at man får en tro på, at Danmark ikke sander til i en udpint discountelendighed. En tilstand som mange virksomheder ellers gør deres for at frembringe. Alt for mange store virksomheder i alt for mange brancher har ikke troen på, at man kan foregå sine forbrugere med et godt eksempel.

3. Plads til kunst og kultur og til at gå rundt om hjørnet

I årevis har politikere talt om at få kunsten ud til folket. I København sker det. Det myldrer med festivaler, musik, dans, optræden og udstillinger på gader, stræder og pladser. Museerne åbner sig med storskærme, når der er fodbold og barer, når det er fredag.

I København glemmer man konkurrencestatens evige krav om lineær effektivitet. Her gælder det om at gå rundt om hjørnet for at lade sig inspirere og måske få lige præcis den gode ide, man mangler. Eller også får man den ikke, men så kan man gå beriget og opløftet hjem og få den en anden dag.

4. Plads til at det kedelige bliver sjovt

Groft sagt er mennesket et egoistisk dovendyr, som helst vil ligge afslappet på sofaen med en skærm og fylde sig med fedt, sukker og salt uden tanke for egen sundhed eller verdens tilstand. Det kræver i hvert fald en indsats at leve et sundt, aktivt og miljøbevidst liv.

Hvor mange virksomheder lever af at fodre dovendyret med tomme kalorier, passiv underholdning og et kviklån til at finansiere det med, gør København det modsatte.

Det er måske byens største fortjeneste, at man har fået det sunde, aktive og miljøbevidste til at spille sammen og gjort det nemt og sjovt. At man kan bade i havnen er det mest spektakulære bevis på, at det skaber livskvalitet at holde vandet rent.

Når byen samtidig indretter hele havnen som et stort aktivitetscenter med nye træmoler, Kyssetrappen, Buen, de kunstigt anlagte strande og havnebade, har fået folk til af sig selv at komme op af sofaen og ud og røre sig sommer og vinter. Cykelstier og supercykelstier er den samme historie. Folk lader i stor stil bilen stå og træder i pedalerne. Og selvom vi lever med luftforurening, kan vi glæde os over, at man kan trække vejret uden at få sorte næsebor. Det er der mange storbyboere i resten af verden, der misunder os.

5. Plads til stolthed

Man kan ikke være et virkelig stærkt brand uden at skabe stolthed blandt kunder og medarbejdere. I København har vi meget at være stolte af, men hvor mange virksomheder kan man sige det om i vore dage? Med den stigende bevidsthed om verdens problemer bliver det stadig vanskeligere at begejstre andre end aktionærerne med vækst og profit skabt på bekostning af miljø og sundhed. Succeskriterierne er ved at ændre sig.

Fremtidens stærke brands er nødt til at foregå verden med et godt eksempel og hjælpe deres kunder til at leve et bedre liv. I den forbindelse kan jeg glæde københavnerne med, at vores by har høje mål og vil være CO2-neutral allerede i 2025 på en måde der kombinerer vækst, udvikling og øget livskvalitet. Det kan alle kommercielle brands godt lade sig inspirere af. Ligesom at de med fordel kan slække på the corporate thinking, give slip på den rigide kontrol med medarbejderne og skabe plads til, at de kan samtale med hinanden og gå rundt om hjørnet og få en god ide.

Denne klumme stammer fra den seneste udgave af bladet Markedsføring, der 11 gang om året sendes ud til medlemmer af Dansk Markedsføring.