Klumme: Efter Cannes genlyder branchen af holdninger til det øgede fokus på impact og handlingsorienteret kreativitet: 

”Den store filmfortælling er mere effektiv end en aktivering”, ”juryen skaber et selvforherligende virkelighedsfjernt billede af branchen” og så videre… 

Det er pudsigt, hvordan vi så hurtigt ender i enten-eller. Og hvordan en branche, der lever af nye ideer, samtidig kan synes som en af de mindst omstillingsparate. 

Efter min mening er udviklingen, vi så i Cannes, én af de bedste branchedrejninger længe. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Vi har altid været gode til at skabe de rigtige fortællinger om brandet. Nu bliver vi belønnet for også at skabe reel handling og værdi udover den lækre glasur på toppen. 

Brands bliver tvunget til ikke kun at sige, men også gøre. Hvis man arbejder seriøst med brand purpose ved man, det aldrig har været meningen, de to ting, skulle skilles ad. 

Trumfen i samtalen er som regel argumentet om, at vi ligger under for vækstparadigmet, og derfor aldrig kan gøre en reel forskel. 

Men er det rigtigt? 

Vi kan selvfølgelig ikke ændre på, at vi skal skabe vækst. Men vi kan godt flytte væksten derhen, hvor den gør en positiv forskel. 

Eller som Marc Pritchard fra P&G siger: 

”There is no conflict between good and growth. In fact, one leads to the other.” 

Forbrug er en stemme. Og i dag måske næsten en vigtigere stemme, end det kryds vi satte Grundlovsdag.   

I hvert fald, hvis man spørger forbrugerne. 55 procent af forbrugerne mener, at brands har en vigtigere rolle at spille i forhold til at skabe en bedre fremtid end regeringer (Havas Meaningful Brands, 2019). 

Det bliver i stigende grad krævet af forbrugerne, at holdning og handling hænger sammen. Et godt eksempel er debatten om Socialdemokratiets uddeling af roser under valgkampen. Kan man tale om ambitiøs miljøpolitik og samtidig dele importerede roser ud? 

Forbrugerne (eller i dette tilfælde vælgerne) er blevet mere kritiske. Det er ikke længere nok at fortælle en god historie. Det skal hænge sammen med adfærd. Og vi taler ikke hashtag-donér-100-kr-og-få-en-t-shirt-adfærd.

De store brands har set det. Begrebet CEO-aktivisme vinder indpas. Ligesom idéen om at slette ordet ”social” fra CSR, fordi virksomhedernes ansvar rækker langt ud over det sociale område. 

Virksomhedsledere verden over ved godt, at de har så stor en indflydelse, at de kan gøre en reel forskel. 

”With great power comes great responsibility.” Vi lever af at påvirke folks holdninger og adfærd. Vi ved, at brands kan skabe bevægelser. 

Vi har rent faktisk magten til at påvirke forbrugets stemme. Vi mangler bare at tage ansvaret på os - vel at mærke langt ud over de NGO-projekter, vi bruger til at købe aflad. 

Forbrugerne forventer det. Virksomhedslederne er allerede i gang. Mulighederne er der. Og mit svar er ja. Vi kan faktisk være med til at gøre en forskel. Hvis vi bruger vores indflydelse rigtigt. 

Vores ansvar som branche er i den sammenhæng todelt. For det første kan vi konkret sørge for, at vores strategiske og kreative arbejde for kunderne også udkommer i konkrete handlinger. Tage ansvaret på os for at flytte det kreative i den rigtige retning. 

For det andet og måske vigtigere bør vi i langt højere grad se vores arbejde som en platform for virksomhedens CEO. 

Hvis vi reelt vil flytte noget, skal kravet om handling være forankret i topledelsen. Som bureau kan vi både udvikle fortællingen og de konkrete aktiviteter, der skal til for, at CEO’en kan skabe den nødvendige forandring for virksomheden.  

Det eneste reelle spørgsmål er, hvorvidt vi tager ansvaret på os nu, eller endnu engang venter på, at det bliver uundgåeligt for os at omstille os.

Hvis du ikke genkender det øgede fokus på impact i Cannes, så tjek listen over årets Grand Prix-vindere her.  

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.