Klumme: Burger King i New Zealand har netop været ude at undskylde for en nu aflyst kampagne, hvor en ny, asiatisk inspireret burger blev markedsført med billeder af folk, der forsøgte at spise burgeren med spisepinde.

Det var der en del asiater, der ikke lige kunne se komikken i.

Det er det seneste eksempel på virksomheder, der kommer galt af sted, fordi de undervurderer, hvad folk kan føle sig krænkede over. H&M, Gillette og Rødovre Centrum har tidligere lært lektien på den hårde måde. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Når kritikken rammer med stor styrke – typisk via de sociale medier – er reaktionen oftest nogenlunde den samme: ”Det havde vi ikke tænkt på. Beklager, hvis vi har stødt nogen. Vi gør det aldrig igen.” 

Rundstykke..!

Det er en forståelig reaktion, som typisk er udløst af en kortsigtet risikovurdering, som blot handler om at lægge en sag død. Men det er også en risikabel taktik.

For det første er mængden af krænkelseskrigere voksende. Det ser man i samfundet generelt, hvor mexicansk udklædning, højskolesange om blonde piger, VIP-pas i Legoland og covernumre af voldsdømte rappere nemt udløser forargede tweets og ophedede debatter. Så et generelt løfte om at afholde sig fra at støde nogen igen kan være temmelig svært at overholde. 

For det andet er der grænser for, hvor troværdigt man kan påstå, at man ikke har tænkt sig om. I både Burger King og H&M’s tilfælde har der været dusinvis af normalt tænkende mennesker involveret, inden kampagnerne udkom. 

For det tredje er der en ting, der er mindst lige så skadelig for brandet som tankeløshed – og det er manglen på rygrad. Hvis kunderne oplever, at en virksomhed bøjer sig ved ethvert tegn på blæsevejr, er det selve integriteten, man leger med. Hvis jeg som kunde forsvarer en virksomheds beslutninger, blot for at se samme virksomhed lægge sig fladt ned et par dage efter, er det ikke noget, jeg ligefrem har lyst til at gentage.

For det fjerde er krænkelsesbarometeret ekstremt svært at aflæse. I Danmark er det kun et lille mindretal af danskerne, der siger, at de inden for det seneste år har følt sig krænket. Det står at læse i en helt ny undersøgelse, som Berlingske har gennemført. Der er med andre ord ikke nødvendigvis sammenhæng mellem hvor stort postyr, de enkelte sager skaber – og antallet af reelt krænkede. Så at tro, man kan navigere fra tue til tue på basis af en folkestemning, er i bedste fald optimistisk – i værste fald skadelig, fordi det går ud over evnen til at træffe og fastholde beslutninger.

Moralen er banal: Det handler om at foretage risikovurderingen på forhånd. Stille sig selv spørgsmålet: Er der nogen form for kritik, som ville gøre, at vi vil trække os, ændre holdning eller beklage noget? Eller kan vi faktisk godt leve med kritik fra en højtråbende hær af frygtelig forargede?

Personligt synes jeg, det ville være befriende, hvis flere virksomheder turde stå ved deres valg – som dengang ZOOs direktør ikke kunne drømme om at beklage, at giraffen Marius blev skåret op foran et begejstret publikum. Eller da Legolands direktør stod fast i stormen og holdt fast i, at ”spring-over-køen”-billet altså var kommet for at blive, selv om det samlede Politiken-segment udskammede det som udansk.

Man kan være enig eller uenig i beslutningerne – men man vidste da, hvor man havde dem.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.