Klumme: For nylig spurgte én af mine yngre kolleger mig til råds. Han havde fået en ”personlig, eksklusiv invitation” til et professionelt netværk og var fristet – men var i tvivl om det var pengene værd. Helt instinktivt svarede jeg nej. De 25.000 kroner, et årligt medlemskab ville koste, er bedre brugt på andre ting, påstod jeg.

Det sjove er, at jeg faktisk ikke helt ved, om jeg har ret. For jeg må indrømme, at min egen konkrete – og dårlige – erfaring med den slags netværk ligger nogle år tilbage. Så meget kan være sket siden. Men én ting har ikke ændret sig: Sælgerne er præcis lige så overfladiske og fulde af varm luft, som de altid har været. Og så længe det er tilfældet, har jeg meget lille tiltro til kvaliteten af selve produktet.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Et godt eksempel på den tvivlsomme rekruttering fik jeg for nylig, da jeg fik en mail med følgende, umiddelbart positive ordlyd fra én af de mere kendte netværksvirksomheder i branchen:

”Kære Jeppe. Jeg har forsøgt at fange dig, da jeg synes, du virker som en interessant person. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at mødes med dig til en kop kaffe for at se, om vi kan skabe værdi for hinanden. I dag sidder jeg selv med ansvaret for en række netværksgrupper for direktører hos xxx.” 

”Interessant person.” Det lød unægtelig godt. Men jeg var nysgerrig efter, hvad det mon byggede på – så det spurgte jeg ham om. Og retur kom blandt andet følgende: 

”Dine erfaringer inden for branchen marketing og kommunikation er en ekspertise vores medlemmer søger mere af. Ud fra tilgængelige data om din profil, hvor du lige nu er hos Radius Kommunikation, og tidligere hos Geelmuyden.Kiese, og din faglige certifikation fra Columbia Business School, mener jeg at du har en ekspertise og erfaring, som vores medlemmer ser stor værdi i.”

LÆS OGSÅ: VÆRDIEN AF IKKE AT PISSE FOLK AF

En LinkedIn-søgning, en opremsning af mit offentligt tilgængelige cv og lidt floskler var altså dét, der skulle hive mig til truget. Dét, der skulle overbevise mig om den tårnhøje standard i udvælgelsen af deltagere i netværket – hvis kvalitet uomtvisteligt står og falder med sammensætningen. 

Det blev et nej tak. Som det i øvrigt også bliver, når jeg fra tid til anden bliver kontaktet om ”Tophemmelige”, ”Vi-har-fulgt-dit-arbejde-længe” og ”Du-er-heldig-at-der-lige-har-åbnet-sig-en-plads”-netværk. 

Jeg tror bestemt, man kan få noget ud af en professionelt sammensat netværksgruppe – hvis udgangspunktet er sagligt og det faglige indhold er det rigtige. I de tilfælde kan 25.000 og opefter være helt rimeligt (især da honoraret jo oftest bliver betalt af arbejdsgiveren som resultat af en blodfattig MUS-samtale).

Men det er svært at tro på værdien, når lokkemaden gang på gang bliver serveret på den samme dødssyge, standardiserede paptallerken. Altid ud fra samme, trætte antagelse om, at selve eksklusiviteten er det der åbner tegnebogen. Måske er jeg blevet for gammel til den slags smiger – men jeg vover pelsen og påstår, at det er metoden, der er forældet. 

Der er selvfølgelig også den mulighed, at jeg bare ikke bliver inviteret til de rigtige netværk. Men den tanke er jeg for træt til at tænke til ende…

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.