- Tak for stafetten Palle. Det er et godt – og for mig aktuelt – spørgsmål. 

- Du og jeg er jo begge nyligt hjemvendt efter flere år i London med den erfaring og de perspektiver, det har givet. Derfor har det også været spændende at se, hvad der er sket i branchen herhjemme. Visse ting har ikke ændret sig, men jeg synes også, at rigtig meget har. Fælles for branchen herhjemme og i London er jo, at den er under konstant forandring i disse år.

- Den teknologiske udvikling har transformeret hvor, hvordan og med hvem vi kommunikerer, hvordan vi forbruger medier, bygger relationer, samt hvem vi påvirker og lader os påvirke af.

- Nye behov hos vores kunder har stillet nye krav til branchens kompetencer. 

LÆS OGSÅ: HELP-PARTNER I STAFET: DANMARK KAN FREMSTÅ SOM ET PARADOKS

- At brands via deres ageren og dialog skal kunne høre til i en kultur, bliver essentielt i fremtiden. Very Patchwork har igennem mere end 10 år arbejdet i den digitale verden med communities og SoMe, bl.a. er vi med det helt unikke community planner set-up, som giver os direkte adgang til og forståelse af forbrugeren, stærkt positioneret til fremtidens brand-udfordringer. 

- Men nye spillere udenfor den traditionelle bureaubranche har også øjnet muligheder og har meldt sig på banen. Her tænker jeg på virksomheder, der traditionelt har haft afsæt i teknologi, strategi og dataanalyse. Men naturligvis også medievirksomheder, som Egmont, der har en bred portefølje af virksomheder indenfor medieproduktion, mediedistribution, e-commerce etc.

- Såfremt de kan tilbyde relevante kompetencer og services til vores kunder i et marked, der tiltager i kompleksitet, mener jeg selvfølgelig, at de har ’permission to play’. Hvordan de gør det, vil derimod være afgørende for, om de får succes eller ej.

- Ikke overraskende tror jeg så, at Egmont Publishing får succes med sin strategi og sin model. I strukturen ligger efter min opfattelse nogle spændende synergier for vores kunder. Men vigtigst, Egmont Publishing er en ejer, der traditionelt overlader fagekspertisen til de enkelte datterselskaber og til gengæld bidrager med support, hvor det giver mening samt fordelen af et langsigtet perspektiv.

- Egmont er jo en fond, som geninvesterer 85 procent af sit overskud i medieforretningen, mens de resterende 15 procent går til børn og unge, der har det svært. Dermed er der ikke, på samme måde som der kan være hos andre investorer, krav om hurtige afkast.

- Det tror jeg er afgørende forskelligt fra de mislykkede opkøb, vi så eksempler på i UK.

LÆS OGSÅ: BANK-PROFIL I STAFET: DENNE BUREAU-DISCIPLIN SYNGER PÅ SIDSTE VERS

Ugens overraskelse var da jeg... til min glæde skulle have medisterpølse til middag. Det har jeg ikke fået ret tit de sidste mange år!

Jeg blev rigtig glad da jeg i denne uge fandt ud af, at jeg... Ikke var helt klar over, hvor dygtige vi er hos Very Patchwork in-house til at producere content af høj kvalitet.

Branchens største udfordring lige nu er... at fastholde sin relevans og værdi for kunderne i et komplekst marked under konstant forandring. 

Det irriterer mig når... vi herhjemme går og tror, at de er dygtigere i London eller New York end vi er i Danmark

Løsningerne må være at... Vi desværre nok bare skal arbejde hårdere og ikke altid synes at godt nok er godt nok

Når jeg går på weekend skal jeg... hygge med min kæreste og vores 4 sammenbragte børn, som vi har hver anden uge. Måske begynder vi på lidt tidligt julebageri?

Jeg sender fredagsstafetten videre til... Pernille Gjøls Andersen hos Implement Consulting Group med spørgsmålet: Med din baggrund både i bureaubranchen og nu hos et førende konsulenthus herhjemme, kunne jeg godt tænke mig din vurdering af, hvad kreative bureauer kan lære af konsulenthusene og omvendt, særligt i lyset af den løbende transformation der rammer os alle sammen, kunder såvel som rådgivere.

Og så er der ugens optur:

Mit nye job

Ugens nedtur:

Jeg tog fejl af træningstid og mødte en time for tidligt: kl. 06.30!

LÆS OGSÅ: PR-PROFIL I STAFET: BREDGADE-TYREN ER PASSÉ