Klumme: Når mennesker er samlet i store mængder og en fra kredsen pludselig løber, så starter det en kædereaktion. 

Det fænomen ses for eksempel til Cannes Festival, hvor alle hovedløst styrter afsted af frygt for at gå glip af en stor stjerne. I markedsføring har fænomenet fået et navn - FoMO.

Men folk jagtede jo også før i tiden et glimt af Cæsar, Hitler og Elvis, stod i kø til attraktive forestillinger og sloges om de gode tilbud. 

Hvorfor blev fænomenet først navngivet så sent? Svaret er digitaliseringen, der har muliggjort køb af produkter og tilmelding til events i løbet af et splitsekund - nu er det en markør for succes, hvis serveren går ned.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Vil man markedsføre et produkt ved hjælp af FoMO, så er det egentlig ikke produktet man skal sælge, men produktets popularitet. 

Det fungerer lidt som med aktiemarkedet. Selskabets produkt er ofte underordnet. Det handler om frygten for at misse en god mulighed, vide at der kun er et begrænset antal, og at gevinsten kun er for dem, der kommer først til fadet. 

Fyre Festival er et berygtet eksempel på en FoMO-kampagne. Her lykkedes det at skabe så meget hype, så man kunne melde udsolgt på trods af, at man endnu ikke havde et produkt. 

Der var kun en velproduceret teaser, som fristede med en eksklusiv fest for de indviede – dem som ikke tøvede med at slå til. 

Reaktionen, fra dem som ikke fik billet, var had og misundelse, og det var derfor også en lettelse for de fleste, da det viste sig at de ”heldige” ikke fik en weekend som Escobar, med privat villa, modeller og gourmetmad, men derimod blev øjenvidner til en fiasko af dimensioner og ovenikøbet ramt af en tropisk orkan.

De havde jagtet en fuser.

Fyre Festival, og de følelser den antændte, understreger, hvorfor fænomenet er så umuligt at holde af - konceptet er funderet på splittelse og udstiller de skamfulde sider hos mennesket, som når Kanye West-fans for eksempel betaler mennesker penge for at ligge i kø til den næste Yeezy-lancering, eller forældre smider deres børn ind i kampen om en billig fladskærm til Black Friday. 

Den kræver, at forbrugerne ikke er blege for at stå ved deres grådighed, usikre nok til at skulle købe anerkendelse og villige til at bruge alt for meget af deres tid på at opstøve det definerende. 

Derudover lukrerer den på at skabe tabere. Dem, som ikke nåede det, og som nu foragter de andre, mens de kæmper med at undertrykke deres misundelse.

Flokmentaliteten har et stort potentiale i forhold til markedsføring, men vælger man en FoMO-strategi, så melder man også klart ud hvilke menneskelige egenskaber, man ønsker at opildne. 

Vi er sociale væsner og socialiteten er nødvendig for vores overlevelse, men når vi løber i flok, løber vi ikke kun af frygt for at misse en oplevelse eller et godt tilbud, vi løber også af frygt for at blive efterladt, at stå alene tilbage. 

Den facet er altid en del af konceptet - You snooze, you lose

Vælger man at benytte en FoMO-strategi, skal man holde sig to faktorer for øje. 

1. Det er en begrænset ressource, og det kan hurtigt få den modsatte effekt, hvis man konstant fortæller, at der kun er ét par tilbage. 

2. Hype er til gengæld en evig ressource, men den skal være naturlig og have en reel forbindelse til produktet og brandet. Et lækkert hotel bliver kun bedre af, at det er svært at få et værelse, men ingen anbefaler et produkt, som ikke kan leve op til sin hype.   

En god tommelfingerregel er, at FoMO er det modsatte af purpose. Så hvor FoMO taler til det laveste i mennesket, taler purpose til det højeste. 

At arbejde med purpose i marketing bunder i en tro på, at man sammen kan ændre holdning og adfærd, til gavn for fællesskabet. 

Purpose-marketing er ambitiøst, da det kræver et engagement fra ens målgruppe, en velovervejet stillingtagen og ikke blot et impulsivt tryk på bekræft-knappen, kun drevet af begæret efter endnu et fantasi-produkt. 

Markedsføring, som konstant gør brug af FoMO-faktoren, sætter derfor ikke kun barren lavt i forhold til egne kompetencer og potentiale i samfundet, men reducerer også sin kunde til ren egoisme.

Det er en marketingsstrategi, hvor man pisser sig selv i bukserne, i stedet for at starte et bål og planlægge næste træk.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.