KLUMME: I en af mine tidligere klummer skrev jeg om, hvordan man undgår reklame-fotofælder, så man ikke skal slås med forskellige rettighedshavere.

Jeg undlod behændigt at skrive om billeder af personer, og dermed GDPR-vinklen, og lovede vist at skrive om dette emne en anden god gang.

Jeg er sikker på, at I har siddet derude og ventet i spænding. Mage til cliffhanger skal man lede længe efter. Nu er den her!

Vi starter næsten helt tilbage ved Adam og Eva, nemlig ved definitionen af personoplysninger: ”Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person…”

Hvis et billede er taget tæt nok på en person, vil personen kunne identificeres. Det kan godt være, at der ikke er mange, der kan identificere personen, men hvis bare nogen kan, er der tale om en personoplysning.

Jeg plejer at bruge babybilleder som eksempel: det er ofte kun forældrene, der kan identificere de kære små babyer på billederne, men det er stadig personoplysninger. Derfor er det en god ide at tænke sig om, inden man lægger billeder af personer på internettet, trykker dem, eller gør noget som helst andet med billeder af personer.

Tænk først og fremmest over, om billedet er et portrætbillede eller et situationsbillede.

Et portrætbillede har som formål at afbillede en eller flere bestemte personer.

I de fleste situationer vil hensynet til den fotograferede person veje tungere end det modstående ønske om at offentliggøre billedet, og derfor kræver det normalt samtykke, hvis du vil bruge et portrætbillede til noget.

Et situationsbillede viser en aktivitet eller en situation, som er det egentlige formål med billedet, og ikke så meget de personer, der bliver vist på billedet.

Det kan være et billede taget i det offentlige rum, at tilskuere til et foredrag eller fodboldspillere til en miniputkamp.

Her er udgangspunktet det modsatte, nemlig at de kan offentliggøres uden et samtykke fra de personer, der er fotograferet. Men man skal holde tungen lige i munden her. Hvis de personer, der er vist på billedet, af en eller anden grund kan føle sig krænket, udstillet eller lignende, skal du alligevel have et samtykke. Det er svært at lave præcise retningslinjer for, hvornår det er tilfældet, men tænk over, hvordan du selv ville have det, hvis det var dig eller dit barn, der var på billedet.

Og find gerne inspiration i disse tommelfingerregler:

  • Hvis billedet skal bruges til markedsføring, skal der ikke meget til, før et samtykke kræves. Især hvis der er børn på billedet.
  • Hvis der er tale om billeder af personer på arbejde, skal du bede om et samtykke før offentliggørelse
  • Det samme gælder for gæster på en bar, diskotek eller lignende.

Det sidste gode råd er, at hvis nogen henvender sig og beder om at få fjernet et billede af sig selv, så kan det kun få for langsomt med at fjerne billedet (eller sløre personen).