Klumme: Som advokat lever jeg af de ord, jeg bruger i min rådgivning, men i markedsføring er det visuelle indtryk ofte i forgrunden - billeder i reklamer sælger. 

Det er muligt, at det ikke er godt for min forretningsmodel, men der er nok noget sandt i, at et billede siger mere end tusind ord. Godt I stadig har brug for os advokater til at skrive disclaimertekster og checke at jeres claims er inden for skiven i markedsføringsloven og bunkerne af speciallovgivning.

Inden I bruger billeder i markedsføringen, er det dog en god ide at sætte sig ind i nogle få principper, så I ikke skal forholde jer til breve fra vrede rettighedshavere, der er blevet gået for tæt på.

LÆS OGSÅ: KORT OG GODT: DEN NYE SPAMVEJLEDNING I NI PUNKTER

Fotografretten: Først og fremmest skal I huske, at fotografretten gælder for alle fotografer, uanset evner eller mangel på samme.

Når jeg har taget et billede, har jeg fotografretten til dette, og det må ikke bruges af andre til markedsføring, uden at I har spurgt om lov. 

Det kan godt være, at du ikke selv er stjernefotograf, men du må altså ikke tage andres billeder fra nettet (eller andre steder) og bruge dem i din markedsføring. 

Hvis du finder et flot billede på Instagram, som du gerne vil bruge i din markedsføring, så skal du spørge om lov hos fotografen. Husk at du skal være helt konkret om, hvad du skal bruge billedet til, for aftalen gælder kun det, som du har spurgt om. 

Motivet: Hvis I så har fået lov til at bruge et billede, I har fundet på Instagram, selv har taget et billede eller hyret en fotograf til det, skal I også overveje, om selve motivet kan krænke nogen. 

Indtil kort før jul 2018 var der en forståelse inden for reklamebranchen og dagligvarebranchen om, at man godt måtte anvende fx brugskunst på reklamebilleder uden samtykke fra ophavsmanden, så længe genstanden ikke var velkendt eller fungerede som blikfang, men kun havde et praktisk formål. 

En model, der sad i et ophavsretligt beskyttet møbel, en tændt brændeovn i baggrunden eller mad serveret på en tallerken. 

En Højesteretsdom har sat en effektiv stopper for denne praksis. I sagen havde en stor dagligvarekæde anvendt en brugskunstners service (tallerkener og skåle) til at præsentere den mad de solgte i supermarkedet. 

Nu har Højesteret udtalt, at denne nævnte praksis ikke er retligt bindende, og det betyder, at ophavsmænd til brugskunst skal spørges om lov, inden man bruger deres værker i sin markedsføring. 

LÆS OGSÅ: DEN GRATIS FROKOST BETALES MED DATA

Dommen kommer til at ændre den måde, man tager reklamebilleder på drastisk. For dommen gælder ikke kun for tallerkener og skåle. 

Den gælder i en eller anden udstrækning for al ophavsretligt beskyttet materiale, som man kunne finde på at tage billeder af til reklamer. Service, møbler, smykker, ure, osv. 

Højesteret bekræfter dog, at der stadig er en bagatelgrænse. Det beskyttede værk kan være så meget i baggrunden, at det godt må bruges i reklamebilleder. 

Da vi er så heldige, at også Højesteret er begyndt at vise billeder i domme, og dermed de konkrete reklamer, kan vi imidlertid se, at der ikke skal meget til, før der skal et samtykke fra ophavsmanden til.

Så det gode råd er her, at I bør udvise stor forsigtighed med, hvad I tager billeder af til jeres reklamebilleder.

Det var lidt om reklamebilleder, og så har jeg slet ikke været inde på billeder af personer, hvor vi også lige bygger noget GDPR ovenpå. Den får I en anden gang.

LÆS OGSÅ: HER ER 10 GODE GDPR-RÅD