KLUMME: Her er et billede af ”Laura”:

Som marketingfolk og kommunikatører producerer vi mere og mere content, og derfor har vi ofte brug for motiver, hvor mennesker indgår.

Det er trods alt moderne at skabe human brands, og hvad er umiddelbart mere menneskeligt end et menneske?

Imidlertid laver vi også i en tid, hvor GDPR-reglerne indebærer, at vi konstant må overveje, hvorvidt vi nu også må anvende de billeder, vi ligger inde med. I dette tilfælde: Har Laura givet lov til det?

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Jeg kan så faktisk oplyse, at det har Laura ikke, men det kommer hverken Markedsføring eller undertegnede alligevel ud i problemer på grund af. Det skyldes, at Laura slet ikke findes, men er skabt af teknologiproducenten NVIDIA, der er iblandt verdens førende indenfor kunstig intelligens og visuelt indhold.

Det banebrydende ved ”Laura” er, at hun ser så realistisk ud, at man dårligt kan kende forskel. Her er et billede af ”Eva”, og nu hvor du kender præmissen, kan du måske godt se, at der er nogle forskellige pixelfejl i billedet:

Havde du ikke fået denne introduktion først, ville du dog sikkert tænke, at Eva ligner én, man kunne møde til den næste marketingevent eller på Strøget i København?

En marketingmæssig revolution indenfor visuelt indhold

Laura og Eva er blot to eksempler på ét af de områder, hvor marketing og kommunikation for alvor kommer til at blive revolutioneret i det næste årti: Det visuelle indhold vi bruger i vores kommunikation og markedsføring.

Netop nu går snakken inden for AI og marketing rigtig meget på, hvordan vi kan automatisere og optimere vores markedsføring. Det giver også overordentligt god mening, for det er væsentligt mere ligetil at bygge algoritmer, der kan bidrage til marketing automation, end det er at bygge de komplekse neurale netværk, som har skabt Laura og Eva.

Imidlertid er det potentielt væsentligt mere revolutionerende, at vi om få år vil kunne skabe visuelt indhold til præcis det formål, vi har brug for.

Frem for at skulle finde os i dårlige amerikanske stock-photos eller hente indhold fra gratishjemmesider, hvor vi aldrig helt kan føle os sikre på, at de nu også har styr på deres copyright, så vil denne teknologi forandre visuelt content for altid.

I min egen startup JumpStory har vi taget de små første skridt i den retning ved at sige nej tak til de dødssyge billeder af en guldfisk, der springer fra bowle til bowle for at signalere nytænkning. I stedet opbygger vi en Spotify-lignende tjeneste, blot for visuelt indhold, hvor brugerne for et lavt månedligt beløb får ubegrænset adgang til flere end 10 millioner fotos, illustrationer og videoer.

Det er imidlertid kun første skridt på en rejse, hvor vi også arbejder med, hvorledes visuelt indhold ikke kun er noget, vi tager eller finder, men i også skaber via maskinlæring og andre AI-teknologier.

Hvor vi engang tænke computerbilleder som nogle, hvor man tydeligt kunne kende forskel på virkelighed og maskingenereret indhold, så betyder den seneste tids udvikling indenfor kunstig intelligens altså, at man kan skabe fotos med enorm stor realisme over sig.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Fra Paint til photo-realism

Et andet eksempel på denne grafiske og visuelle revolution er softwaren GauGAN, som er i stand til at omdanne simple sketches (der ligner noget fra Paint) til fotorealistiske billeder:

Når du som marketingansvarlig skal bruge visuelt indhold i fremtiden, så vil værktøjer som dette radikalt ændre din virkelighed og hverdag. Det vil betyde, at du på få sekunder kan illustrere nogle sten og en vandkant i et simpelt billedprogram og kort tid efter ende ud med dette:

Det vil samtidig være et output, som ingen andre har, så du slipper også for at bekymre dig om kopier og motiver, modtageren i forvejen har set hundrede gange før.

Drømmedag eller dommedag?

For nogle vil ovenstående virke skræmmende. For andre fascinerende. I mine øjne handler det fuldstændig om den menneskelige etik, hvormed vi anvender det, ligesom det har været tilfældet med andre teknologiske revolutioner. Tag blot danske Niels Bohrs banebrydende arbejde som eksempel i sin tid.

Det er klart, at man ud fra dommedagsscenarier kan forestille sig en fremtid præget af uendelige mængder af manipulation, som vil kunne påvirke alt fra sandheden på sociale medier helt ind i retslokalet og muligheden for at anvende billed- og fotodokumentation som bevismateriale.

Omvendt er det også en mulighed for, at fremtidens billedtjenester i langt større grad end hidtil kan hjælpe marketing og kommunikationsmedarbejdere i hverdagen. Fremover at skulle bekymre sig om copyright på gratissiderne eller GDPR-problemstillinger på fotos, så vil man kunne indsætte fiktive ansigter og løse den sidstnævnte problemstilling og skabe sit eget indhold som bud på førstnævnte.

Men hvad tænker du som marketinginteresseret – drømmedag eller dommedag?

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.