KLUMME: Der er flere muligheder for gab i mindset mellem virksomhed, medarbejdere og kunder. Gennem de seneste år har vi indsamlet mindset fra flere tusinde ledere i (lokalt/globalt) fra forskellige ledelseslag. Disse mindset-test viste, at der ofte var forskel i mindset blandt ledere, mellem lederne og mellem lederne og medarbejdere, så vel som i opfattelsen af virksomhedens strategi.

Der var ligeledes ofte store gab mellem lederen/medarbejderen og virksomhedens kunder. 

TEST DIT MINDSET - KLIK HER

Det skal understreges, at mere end ét mindset kan være fordelagtigt at have som organisation, da disse stadig kan benyttes som inspiration, samt til at forholde sig til eksterne faktorer, der nødvendiggør forskellige tiltag fra organisationen.

Det er dog vanskeligt at forestille sig en organisations fundamentale strategi som værende mangesidet, da en strategi for at være effektiv skal kunne stille skarpt på at gennemføre virksomhedens vision og mission gennem nogle enkle og opnåelige målsætninger, så de virker som styreredskaber for hele organisationen. 

I en undersøgelse gennemført i januar 2020 testede vi en 41 tilfældigt udvalgte virksomheder primært indenfor konsumentmarkedet og detailhandel.

Her testede vi medarbejdernes mindset og deres oplevelse af virksomhedens. Dette kunne så sammenlignes med en tredje dimensionen, nemlig forbrugernes mindset og i denne undersøgelse konstaterede vi et signifikant gab på alle tre dimensioner. 

Det første gab er internt i virksomheden, hvor der hos respondenterne var store forskelle på den enkeltes mindset i forhold til det virksomheden ønskede som strategi.

Samtidig så vi, at der internt i virksomhederne var forskellige forståelser af virksomhedens strategi.

KOM MED TIL GRATIS WEBINAR - KLIK HER

Dette indikerer, at der ikke er fortaget en forankring i organisationen af den ønskede strategi, som derfor ikke bliver implementeret gennem performance-mål, belønnings-systemer eller kommunikeret solidt hele vejen rundt i virksomheden. Dette kan skabe suboptimeringer og konflikter internt i virksomheder, som resulterer i, at der ikke opnås en effektiv virkningsgrad af ressource-indsatsen. 

Sidst, men ikke mindst, så vi et stort gab mellem virksomhedernes interaktion mod/med forbrugerne og forbrugernes forventninger/præferencer til denne interaktion. Dette gab har to bæredygtigheds-dimensioner. 

Den første dimension er bæredygtighed i forhold til FN's 17 verdensmål, som jo med rette fylder rigtig meget, ikke mindst i de seneste 10 måneder, hvor det har fået en signifikant betydning.

Vi har set hvorledes bæredygtighed i forbindelse med EU-valget og Folketingsvalget sidste sommer virkelig kom på den politiske agenda. Mange fik pludselig øjnene op for forbrugernes holdninger til netop bæredygtighed. Dette blev også markant bekræftet i vores undersøgelse. 

Den anden dimension er bæredygtighed i virkningsgraden af ressource-anvendelsen i kommunikation og marketing i forhold til kunder og marked. Hvis ikke virksomhederne taler samme sprog som forbrugerne, vil dette få konsekvenser for de forskellige brands i form af mistet salg og indtjening.  Det er ikke bæredygtigt i et virkningsgrads-perspektiv at tale forbi hinanden! Ser vi på resultatet, mere detaljeret, ser det således ud:

Som det fremgår i figuren, så er der store gab mellem de respektive gruppers dominerede mindset. Dette er et gennemsnit for en række virksomheder, og derfor er der nok en lidt større spredning i resultatet.

Det vil naturligvis være relevant at gennemføre analysen for den enkelte virksomhed i forhold til dets kunder og marked.  

Undersøgelsen viste at: 
- 7 ud af 10 forbrugere foretrækker at købe produkter hos virksomheder, som de mener er etiske/bæredygtige, altså har et grønt mindset.

- Mere end halvdelen af forbrugerne kan ikke gennemskue, hvilke virksomheder der agerer og producerer
   mest bæredygtigt.

- Halvdelen af forbrugerne er villige til at betale mere for bæredygtige produkter/services.

Man skal altid ved denne type undersøgelser have for øje, at respondenterne kan svare ”politisk korrekt” og ikke nødvendigvis handle derefter i praksis.  

Men selvom ovenstående tal ikke nødvendigvis er helt præcise, er de givetvis retningsgivende - og retningen på denne tendens er klokkeklar. Bæredygtighed er markant i forbrugernes mindset, og det er gået meget hurtigere end forventet.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Spørgsmålet er så om virksomhederne er parate til dette skifte?

Som beskrevet i den første klumme sker der typisk det, at når der er behov for innovation, transformation og disruption, så forlænger man blot de mindset ”brædder”, man går på.

Det er jo så næppe løsningen.

En anden tilgang er, at man ofte søger efter teknologiske løsninger, der kan give innovative løsninger.

Men det er næppe løsningen heller (eller i bedste fald kun en del heraf)!

Hvis virksomheden vil bæredygtig vækst, udvikling og innovation via ny teknologi, er det sundt lige at reflektere lidt over, hvad som reelt driver forandringerne: Er det ny teknologi, nyt mindset eller kombinationen af disse?

Som oftest kan virksomhederne med fordel arbejde med deres mindset, før de begynder på store teknologiske investeringer (som måske derved viser slet ikke at være nødvendige).

Vi anbefaler derfor, at man som virksomhed og ledelse tager en timeout og udfordrer sin eksisterende vanetænkning, og dernæst gentænker, hvor langt man kan komme med nye bæredygtige løsninger (i forhold til FN’s verdensmål) og interaktionen med marked med sin nuværende teknologi, og først derpå hvorledes ny teknologi potentiel kan hjælpe organisationen på denne rejse (og derved øge virkningsgraden af ressource indsatsen).

TEST DIT MINDSET - KLIK HER

KOM MED TIL GRATIS WEBINAR - KLIK HER