Det er sjældent, bureaubranchen søger inspiration i kvantefysikken, når teorier udvikles. Men det skete for Stanley Rapp, ”the Godfather of Direct Marketing”, da han satte sig til tasterne for at skrive sin nyeste og efter eget udsagn sidste bog.

I skrivende stund er titlen næsten på plads. I skrivende stund hedder bogen: ”Profit from the next big thing: Entangled Marketing", som Stan Rapp siger til markedsforing.dk.

Er du rigtig vel forvaret Stan. Hvad har det dog med kvantefysikken at gøre?

– Ja-ja, jeg ved godt, at alle danskere kender Niels Bohr og er dybt inde i kvantefysikken, men det var jeg ikke, indtil jeg læste en artikel i the Scientific World Journal om netop partikel-fysik.

Du har ret Stan, alle danskere har et indgående kendskab til kvanteteorien, but please refresh my memory?

– Den korte version er, at alle partikler er forbundne. Påvirker du den ene, sker der noget med den anden. Det slog mig, hvor meget det ligner de moderne forbrugere i en digital verden. Vi påvirker hinanden og ikke mindst de brands, der forsøger at gøre sig lækre for os. Den tankegang udvikler jeg og Sebastian i bogen.

Stanley Rapp har en medforfatter på bogen, nemlig Sebastian Jespersen, Vertics danske CEO, der blev en del af Rapps bogproject, fordi Vertic vandt en pitch for næsen af det amerikanske bureau Engauge, som Rapp er bestyrelsesformand for.

Tilbage til Niels Bohr, Stan. Noget siger mig, at din fortid som Direct-mand bliver moderne. De oprindelige Mad Men drillede dig, fordi du troede på 1:1 kommunikation?

– Præcis, jeg var lidt alene dengang, griner den 80-årige legende. ”Men moderne marketing er i realiteten Direct skaleret til nettet. Vi taler til hinanden og helst med relevante budskaber. Men sjovt nok er termen DM stort set forsvundet, selv om det er det mest effektive værktøj, slutter Stanley Rapp for denne gang.

Han og Sebastian Jespersen kan ses og høres på årets Digital Copenhagen. Her udvikler de den Niels Bohr-inspirerede partikel-teori til moderne marketing.