I 2016 gik Casper Claudius Gregersen i luften med sit eget konsulenthus, Redwood Management, efter mere end et årti med direktørposter hos bl.a. outdoor-kæmpen AFA JCDecaux og mediebureauerne Vizeum og Carat.

Dengang var målsætningen at løfte kvaliteten i rådgivningen hos medievirksomheder og bureauer. Nu er han så i luften med den abonnementsbaserede indsigts hub Roots, der netop ”skal øge kvaliteten af den indsigtsbaserede rådgivning i mediebranchen”.

- Produktet er målrettet især medievirksomheder med annoncebærende platforme, men også bureauer. Roots rummer bl.a. indsigter om 1.200 brands på tværs af godt 100 kategorier, forklarer Casper Claudius Gregersen.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Clear Channel: Effektiviserer processen

Roots skal gøre det lettere for en rådgiver at identificere en annoncørs KPI'er, og værktøjet er blevet taget godt imod hos bl.a. outdoor-selskabet Clear Channel, der de sidste to år har arbejdet sammen med Redwood Management.

- Eksporten af disse indsigter er i sig selv en effektivisering af forberedelsesprocessen, lyder det fra Dennis Nyegaard, Country Manager i Clear Channel Danmark, i en pressemeddelelse.

- Med Roots har alle vores rådgivere nu adgang til annoncørernes brand KPI'er. Som massemedie i et stadigt mere komplekst medielandskab er det afgørende for os at vurdere allerede inden dialogen med annoncøren, hvor og hvordan vi kan løse kundens udfordringer med vores medieløsninger, fortsætter han.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Egmont: Mulighed for differentierede budskaber

Derudover fremhæver Casper Claudius Gregersen, at alle respondentdata i Roots er indsamlet i samarbejde med AudienceProject, så det kan også bruges som et strategisk planlægningsværktøj.

Dermed kan der bygges og aktiveres relevante Audiences til målretning af kampagner på digitale platforme.

Thomas Hervø, annoncechef hos Egmont Publishing, benytter sig af den mulighed:

- Vi rådgiver i forvejen vores annoncører på tværs af vores medieportefølje, men det giver en ekstra dimension i vores rådgivning, at vi nu kan tilbyde at aktivere brand- og kategorirelaterede Audiences med differentierede budskaber, siger han.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Store ambitioner

Casper Claudius Gregersen fortæller, at arbejdet i Redwood Management fortsætter uændret efter lanceringen af Roots.

Det kan lade sig gøre, fordi Søren Huvendick i slutningen af 2018 blev en del af teamet i Roots regi. Han har tidligere slået sine folder hos bl.a. Aalund Research, Mindshare, Carat og Mediaedge:cia, så han er også en erfaren herre på mediesiden.

- Vores mål med Roots er at hjælpe kunderne til en platform, som er værdiskabende og nem at anvende. Vi har store ambitioner, og vi starter i Danmark og ser, om der ikke også skulle være et marked for Roots i andre lande omkring Danmark, siger Casper Claudius Gregersen.

Du kan se en video om Roots herunder: