Som børsnoterede virksomheder verden over lider også flere af store bureaugrupper i marketingbranchen under de økonomiske følger af covid-19 og den priskrig på oliemarkedet, der i disse dage sender chokbølger gennem aktiemarkedet.

Ser man på udviklingen de seneste fem dage, så er britiske WPP hårdest ramt med et fald på 30 procent i aktiekursen.

Aktien handles tirsdag formiddag 17. marts til kurs 472. Så lav en kurs skal man tilbage til juli 2009 – da finanskrisen rasede – for at opleve.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

20 milliarder mindre værd

Det betyder, at WPP’s markedsværdi i de fem dage er skrumpet ind med over 20 milliarder kroner -  fra 73,2 milliarder kroner til 51,9 milliarder kroner.

For Dentsu Group-aktien har de seneste fem dage ført til et minus på 18 procent. Dermed er aktierne i det japansk-ejede reklamekonglomerat faldet med 56,2 procent det seneste år.

Aktierne i amerikanske Interpublic Group er faldet med 19,3 procent de seneste fem dage, mens franske Publicis Group i er nede med 7,1 procent, hvilket er stort set det samme for amerikanske Omicom Media Group, der er nede med 7,7 procent.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Yderligere pres på de store bureaugrupper

Dertil kommer, at aktiemarkedet i forvejen har været ret lunkne over for de store bureaugrupper, der har haft svært ved at skabe organisk vækst de senere år, hvilket ph.d Henrik Jensen beskrev i en artikel i Markedsføring 4. marts.

Aktiemarkederne havde taget negativt mod den udvikling og sendt blandt andet WPP-aktien ned med 17 procent før corona-krisen og priskrigen på oliemarkedet satte ind.

- Dette medfører, at de internationale bureaugrupper vil være endnu mere fokuserede på deres omkostningsudvikling, end de tidligere har været, sagde Henrik Jensen til Markedsføring.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.