En ny lynhurtig trådløs teknologi, 5G, rulles inden for en overskuelig fremtid ud i Danmark, men hvorfor bør marketers egentligt bekymre sig om det?

Det svarer Sam Field, Head of Creative Technology i RYOT Studio, gerne på.

- Den vigtigste grund er, at det giver marketers bedre muligheder for at skabe dybe, digitale brandoplevelser for forbrugere på farten end dem, de kan tilbyde i dag, siger han.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Markedsføring møder Sam Field i forbindelse med NextM-konferencen i København arrangeret af GroupM, hvor han var på talerstolen med oplægget ”Storytellers: Are you ready for 5G?”.

- Det mindst interessante er selve 5G-teknologien, og det mest interessante de nye muligheder det baner vej for inden for content-skabelse og -forbrug, siger Sam Field.

RYOT Studio blev etableret af to tidligere nødhjælpsarbejdere, der var fascinerede af at operere i krydsfeltet mellem teknologi og storytelling. Den fascination dyrkede de og skabte bl.a. 360 graders videoer fra Haitis flygtningebyer i kølvandet på jordskælvet i 2010.

I dag er RYOT Studio vokset til en global virksomhed, der bl.a. skaber dokumentarfilm, reklamefilm samt Virtual Reality- (VR) og Augmented Reality-film (AR).

Og det er ikke mindst på de to sidste områder, 5G bliver lidt af en gamechanger, mener Sam Field. 

- Man undgår man de forsinkelser og ”hak”, der har været med til at ødelægge VR- og AR-oplevelser for mange, siger han og henviser til den større båndbåndbredde og mindre latency (tiden det tager et budskab at rejse på tværs af et netværk, red.), som reduceres til stort set ingenting i et 5G-netværk.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Farvel til smartphonen?

Sam Field står til dagligt i spidsen for et team af ”kreative teknologer”, der arbejder tæt sammen med RYOT Innovation Studio i Los Angeles, hvor nye muligheder testes af i ejerens – mediegiganten Verizon – 5G laboratorium.

Han er ikke i tvivl om, at udrulningen af 5G vil medføre, at ”vi stort set kommer til at streame alt” fremover. Også når vi er på farten.

- Det betyder, at vi får brug for langt mindre computerkraft på vores mobile enheder, så jeg tvivler på, at vi ser så mange smartphones på gaden om få år. Om de så erstattes af wearables eller andet, står lidt hen i det uvisse, siger Sam Field, der af samme grund spår en dyster fremtid for apps.

- Der bliver ganske enkelt ikke brug for dem i samme omfang som i dag, når alt kommer til at køre i skyen. Man kan sige, at vi træder ind i en ny virkeligehed, hvor man ikke længere streamer f.eks. video, men oplevelser, siger Sam Field.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER

Branding i skyen

Udviklingen kan også medføre, at mange løfter blikket væk fra smartphonens små skærme og i stedet engagerer sig i de miljøer og de mennesker, de rent faktisk færdes iblandt. Og det er her, brands og marketers med 5G får bedre muligheder for at engagere forbrugerne med dybe, digitale oplevelser via bl.a. AR og VR, mener Sam Field.

- Vi bevæger os på mange måder fra en 2D til en 3D-verden i denne sammenhæng, siger han.

BBC har f.eks. været involveret i et projekt i Bath i England, hvor de besøgende ved hjælp af VR og AR bl.a. kunne opleve byens ældgamle romerske bade, som de tog sig ud i fordums tid.

- Det var et led i et større projekt, hvor den engelske turismeindustri testede 5G’s anvendelsesmuligheder, og det er blot et blandt mange eksempler. Tænk på Niantics mixed reality-spil Pokemon Go, og forestil dig, hvad brands kan bruge teknologien til, siger han og peger på koblingen mellem gamification-trenden og 5G-udrulningen som et område, der ”giver enorme muligheder for marketing”. 

- De får bedre muligheder for at opbygge brandede oplevelser i de miljøer, hvor børn og unge rent faktisk mødes i dag. Nemlig i de store spil, siger Sam Field.

Han fremhæver, at marketers med 5G får mulighed for at levere mere personlige budskaber til forbrugere uden om servere.

- Forestil dig, at du er en bilproducent og kan sende en af dine nye modeller ind i et populært spil, og derefter vise en annonce til de interesserede, hvor de får mulighed for at teste den ude i virkeligheden, siger Sam Field, der også mener, at det kan skabe store forandringer på det digitale Out of Home-marked:

- Det åbner blandt andet op for dynamisk udskiftning af reklamerne ud fra, hvem der rent faktisk befinder sig i området, siger Sam Field.

Giver et boost til live-events

Han fremhæver i samme ombæring en anden afgørende fordel ved 5G sammenlignet med de tidligere generationer af trådløse teknologier.

Det er at et 5G-netværk giver mulighed for op til en million opkoblede enheder pr. kvadratkilometer.

- Det betyder bl.a. at arrangører af store musikfestivaler såsom Glastonbury i mindre grad skal bekymre sig, hvorvidt der er båndbredde nok til alle, så brands kan virkelig boltre sig og opbygge tættere forhold til deres fans, siger Sam Field.

- Fodboldklubben FC Barcelona er blandt dem, der har kastet sig over dette. De har meldt ud, at Camp Nou de bliver det første 5G-stadion i Spanien, men det bliver næppe det sidste, vurderer han.

Sam Field mener, at der er otte vigtige 5G-”valutaer”, som brands og marketingprofessionelle bør hæfte sig ved (se skema under artiklen), og så er det ellers op til dem at drive udviklingen.

- Jeg kan kun opfordre marketers til at rykke på området nu og få testet mulighederne af, selvom 5G-netværkene endnu ikke er helt på plads, slutter RYOT Studios Head of Creative Technology.

Tag med Dansk Markedsføring til IoT-week og spar 20%