Alkoholreklamenævnet, der behandler og afgør klager vedrørende markedsføring af alkoholholdige drikkevarer i Danmark, udtaler nu kritik i to sager, der handler om markedsføring målrettet børn og unge.

- Børn, unge og alkohol hører ikke sammen. Det er meget uheldigt, at vi ser tilfælde, hvor erhvervsdrivende tilsidesætter etik og ansvar og ikke udviser den omtanke, der skal til, lyder det fra Pernille Backhausen, formand for Alkoholreklamenævnet, i en pressemeddelelse.

- Erhvervsdrivende skal indrette markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer, således at der ikke sendes forkerte signaler til de unge om alkoholindtagelse, og man må sige, at de to sager her vidner om det modsatte, fortsætter hun.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Gik efter gymnasie- og efterskoleelever

I begge sager er markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer rykket helt ud på de danske ungdomsuddannelser, vurderer Alkoholreklamenævnet.

den første sag blev elever på efterskoler bl.a. fristet med ”fri bar” for at være bindeled mellem arrangørerne bag ”Efterskolefesten 2018” og de øvrige elever på deres skole. 

Arrangøren oprettede desuden bl.a. en meningsmåling på Facebook, hvor eleverne på spørgsmålet: ”Hvad ser du mest frem til på fredag?” bl.a. kunne svare ”Drikke sig i hegnet”. Sagen er sendt videre til Forbrugerombudsmanden. 

Den anden sag handler om natklubben LEVEL, der på et gymnasium omdelte fordelskort blandt eleverne med bl.a. teksten: ”Entré for 100,- inkl. FRI B.. hele natten”. Her har man valgt at tage tage nævnets afgørelse til efterretning og standset skoleannonceringen.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- Heldigvis er de omtalte sager ikke hverdagskost for nævnet. Vi er dog blevet opmærksomme på, at markedsføring af fester på ungdomsuddannelser er et område, der godt kan bruge mere opmærksomhed. 

- Vi opfordrer derfor til, at både elever, forældre og ansatte straks retter henvendelse til Alkoholreklamenævnet, hvis de oplever promovering af alkohol over for eleverne, slutter Pernille Backhausen.

Alkoholreklamenævnet behandlede sidste år 16 sager og udtalte kritik i 14 af dem. 75 procent af sagerne drejede om markedsføring rettet mod børn og unge.