Mercedes-Benz’ reklamefilm med titlen Vito Vito – en genindspilning af det gamle 80’er Melodi Grand Prix-hit Video Video – har vundet titlen som Årets Markedsføringskampagne ved Autoaward 2019.

Reklamen, der handler om Vito varevognen fra Mercedes-Benz, løb med sejren foran kampagner fra blandt andre Automester og QuickPot.

Og resultaterne var ikke til at tage fejl af:

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

I et marked, hvor salget af mellemstørrelse-vans, som Vito tilhører, voksede med knap to procent fra 1. januar til 31.oktober 2019, sammenlignet med samme periode sidste år, var væksten for Vito på mere end 10 procent.

Dertil kommer, at flere andre parametre har slået positivt ud:

- Forhandlerne melder tilbage, at kampagnen blandt andet har givet sig udtryk i, at nye kunder, der ikke tidligere har kørt Mercedes, kommer for at se og prøvekøre en ”Vito-Vito”, siger Lars van het Erve, Head of Marketing Operations, Vans, Mercedes-Benz Danmark, og tilføjer:

- Det siger noget om kampagnens impact, der også understreges af, at salget af Vito er øget med omkring 15 procent i kampagneperioden, der startede i maj.

Ørehænger-egenskaber

Det er TBWA\Copenhagen, der er reklamebureauet bag kampagnen, og her fortæller adm. direktør Erich Karsholt, at ideen til genindspilningen opstod på grund af ordsammenfaldet video/Vito.

- Men mest fordi sangen har kraftige ørehænger-egenskaber, siger han. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Kampagnen rummede ud over online-videoen også bannere, tv-reklame, annoncer, direct mail som lyd-kort, demobil-dekoration med mere, og en mere taktisk orienteret kampagne, men stadig med afsæt i sangen. 

Om tilgangen siger Erich Karsholt, der i parentes bemærket selv snart kan fejre 25-år jubilæum som reklamemand for Mercedes:

- B2B-markedsføring af varebiler er normalt langt mere rationelt funderet, og det er generelt vanskeligere at få skabt interesse, især blandt nye, potentielle kunder, siger han og tilføjer:

- Her forenes det emotionelle med sangen og historien tilbage til Video Video-sangen, som mange i målgruppen kan genkende – samtidig med at vi kommunikerer Mercedes Vito's styrker inden for driftssikkerhed, komfort og anvendelighed. 

Se filmen her.