Seks låneselskaber er blevet meldt til politiet for vildledende markedsføring.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse. 

Myndigheden har undersøgt, om markedsføringen af forbrugslånene på ni selskabers hjemmesider var vildledende, og om omkostningerne ved at optage et lån var oplyst på en sådan måde, at forbrugeren kunne gennemskue ”prisen” for et lån.

Undersøgelsens konklusioner har nu ført til, at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt seks af selskaberne for vildledning og ufuldstændige oplysninger i markedsføringen af lånene.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER - KLIK HER.

- Vi kan se, at nogle selskaber giver forbrugerne afdragsfrie lån på ubestemt tid uden at have vurderet, om forbrugerne har råd til at afdrage. Det er en klar overtrædelse af kreditaftaleloven. Forbrugere, der ikke har råd til at afdrage, risikerer at skulle betale meget høje renter i det uendelige på et sådan forbrugslån, siger Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, i pressemeddelelsen.

Hun fortsætter:

- Det er særdeles problematisk, at de politianmeldte selskaber overtræder flere af de forbrugerbeskyttende regler på én gang. Når deres markedsføring indeholder urigtige oplysninger og forbrugerne i øvrigt vildledes, så er forbrugeren ikke bare uden den beskyttelse, som kreditvurderingen og kreditoplysningerne skal sikre. Forbrugeren risikerer tilmed at indgå en låneaftale på urigtige forudsætninger.

Ifølge myndigheden markedsførte fem ud af de seks selskaber deres lån som kassekreditter, selvom lånene efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke var kassekreditter, men forbrugslån uden en på forhånd aftalt løbetid. 

Derudover markedsførte de seks politianmeldte selskaber lån med vildledende pris- eller vilkårsoplysninger, ligesom nogle af de lovpligtige prisoplysninger ikke stod på en fremtrædende måde eller helt manglede, oplyser Forbrugerombudsmanden.

Annoncørforening: Kig på lovgivningen

Dansk Annoncørforenings adm. direktør Holger Wilcks tager afstand fra vildledende markedsføring, men han mener, at sagen måske bør give anledning til at se på lovgivningen:

- Hvis en virksomhed helt åbenlyst – og måske endda bevidst – overtræder lovgivningen, skal hammeren naturligvis falde. Vildledende markedsføring undergraver forbrugernes tillid og skader dermed i sidste ende alle annoncører. Derfor er det i alles interesse, at man naturligvis overholder Markedsføringsloven, skriver han i en kommentar.

Han fortsætter:

- Når det er sagt, så er antallet af mulige markedsføringskanaler mangedoblet, siden grundstenene til den nuværende lovgivning blev lagt. På mange måder stammer reglerne fra en tid, hvor medievalget hed tv, print og outdoor med masser af plads til alle de pligttekster, advarsler og yderligere informationer en lovgivende myndighed kan drømme om. Men helt anderledes er det på et mobilbanner eller på SEM.

Holger Wilcks påpeger videre, at man med markedsføringsloven fra 2017 forsøgte at "tilpasse lovgivningen til det nye mediebillede."

- I princippet blev der åbnet for, at pligttekster populært sagt kunne ligge et klik væk. Man glemte bare i skyndingen at ændre de tilsvarende regler i Kreditaftaleloven. Det betyder, at en virksomhed som fx en låneudbyder eller et leasingfirma, der forsøger at læne sig op ad reglerne i Markedsføringsloven, kan risikere at blive politianmeldt. At det også rent faktisk sker, kan vi se af to sager, der var helt oppe i Højesteret og vende, som endte med store bøder til to bilimportører, skriver Holger Wilcks.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER - KLIK HER.