LEGO Duplo satser på lyd og udgiver podcast-serien ”Leg”. Serien fortæller om børns udvikling og leg mellem forældre og børn.

Det oplyses i en pressemeddelelse.

- Valget af podcasts ligger i fin forlængelse af vores lydstrategi og en målgruppe af unge forældre. Den generelle søge-trend for podcasts er stigende. Podcastlytning er afslapning og tit et supplement på vej til arbejde, under løbeturen, eller når barnevognen skal på tur, siger Matthildur Birgisdottir Holst, Associate Brand Manger for LEGO Duplo. 

I pressemeddelelsen fortsætter hun:

- De nordiske forældre er selv vokset op med Duplo og har også et positivt syn på brandet, men mange tror, at de kender alt til produkterne, og at Duplo blot er store LEGO-klodser. De overser de innovative produkter og udviklingsmæssige aspekter, som der er tænkt ind i de forskellige sæt.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Storytelling-strategi

Podcasten lanceres som led i 2019-strategien som mediebureauet IUM har været inde over. 

- Vi anbefalede at fortælle om værdierne ved LEGO Duplo som brand og sikre, at danske forældre har en anledning til at tale om LEGO Duplo - en opgave, som ikke løses via TRP’er eller impressions alene, siger Emil Gade, Client Manager hos IUM, i pressemeddelelsen. 

Det oplyses, at IUM’s analyse var funderet i bureauets globale forbrugeranalyse, Wave X. 

Videre hedder det, at ”moderne forældre har stærke holdninger til æstetik og Instagram-venlige børneværelser - og samtidig har de et bredt og mere fragmenteret medieforbrug end tidligere generationer. Disse forbrugerindsigter bidrog til, at IUM anbefalede en podcastserie.”

Bauer Media er valgt som partner på opgaven.

- Audio boomer i disse år, og samarbejdet med LEGO Duplo viser tydeligt audios kommercielle styrker, både når det gælder podcastens storytelling og radioens reach. Vi er meget stolte af samarbejdet, siger Jim Receveur, CEO for Bauer Media, i meddelelsen.

Podcast-episoderne har forfatteren Rebecca Bach-Lauritsen som vært, mens kampagnen afvikles på radio, Social Media og YouTube. Lyttere kan finde afsnittene i iTunes, Spotify eller på radioplay, oplyses det.  

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.