JP/Politikens Hus sætter nu handling bag ordene ytret i en opfordring til det digitale annoncemarked herhjemme om at tilpasse sig en ny virkelighed, hvor tracking og brug af 3. parts-cookies i kommer under større og større pres.

Det sker med lanceringen af en ny dataplatform, Relevance, der leverer målgrupper baseret på 1. parts-data og kontekstdata til mediebureauer og annoncører på tværs af Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- En af de allerstørste udfordringer for annoncemarkedet i øjeblikket er Apple, der har erklæret krig mod tracking, lyder det fra Signe Skarequist, Director of Digital Sales & Ad Tech i JP/Politikens Hus, i en pressemeddelelse.

Hun vurderer, at mere end halvdelen af den danske online trafik foregår i Apples Safari-browser, hvor der i høj grad blokeres for ”3. parts-cookies og andre teknikker, som danner grundlag for at målrette og måle annoncering, som det gøres i dag”.

Signe Skarequist ser lanceringen af Relevance, der er udarbejdet i samarbejde med blandt andre mediebureaugrupperne GroupM og Omnicom Media Group (OMG), som en løsning på problemstillingen.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

OMG: Fælles løsninger er vejen frem

Claes Braagaard, Chief Investment Officer, Nordic, OMG, er på linje med hende:

- Når de teknologier, som dominerer vores adgang til nettet, sætter nye rammer for, hvordan samhandlen mellem medier, mediebureauer og annoncører foregår, er det afgørende, at vi søger løsninger i fællesskab, da det styrker os alle, siger han i meddelelsen.

Heri fastslår han også, at det afgørende for OMG er, ”at vi sikrer, at de kampagner, vi indkøber og afvikler for vores kunder, rammer deres målgrupper med den størst mulige præcision og kvalitet – uanset hvilket device brugeren befinder sig på”.

- Derfor er det utrolig glædeligt, at det er lykkedes JP/Politikens Hus at udvikle en løsning, der succesfuldt kan sikre, at vi målretter kampagner også på iPhones – på en måde, som også respekterer brugernes privatliv, siger Claes Braagaard

Paw Saxgren, COO, GroupM Nordic, bakker også op. Han mener, at ”det er afgørende, at vi sikrer, at annoncørernes kampagner rammer præcist og med ordentlig kvalitet i data”.

- De seneste år har vi set, at både forbrugerne og lovgiverne ønsker en mere balanceret brug af data. Der opstår og vil opstå mange hacks eller short fixes, hvor man på den ene eller anden måde kan udnytte hullerne, men vi mener grundlæggende ikke, at man skal profilere og tracke brugere, der ikke ønsker det.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.