Skatteminister Morten Bødskov (S) mener, at Unibet skal droppe Brian Laudrup som betting-brandets ambassadør, skriver Børsen.

Det skyldes, at den tidligere fodboldstjerne også er fodboldekspert hos Discovery Networks.

Børsen har forelagt kritikken Brian Laudrup, der ingen kommentarer har. Fra Unibet er meldingen, at man ingen grund ser til at afbryde samarbejdet med Brian Laudrup. Lignende toner lyder fra Discovery Networks.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Børsen skriver, at ”Unibets afvisning af at fyre Brian Laudrup ligner et forsøg på at kalde et politisk bluff, da det bliver svært at bygge EU-godkendt lovgivning på området”, mens Kim Olsen, adm. direktør for Kindred Group, der ejer Unibet, efterlyser de kriterier, der skal stoppe kendisser fra at optræde i spil-reklamer.

- Hvad er en kendt person? Er det kendt fra tv-serier, en influencer eller hvad? siger han til avisen.