En kampagne, hvor outdoor-reklamer kombineres med annoncer på verdens største sociale medie, Facebook, kan potentielt nå meget bredt ud og tilmed ramme plet i yngre målgrupper.

Det fremgår af en analyse, som Facebook har foretaget på baggrund af blandt andet data fra analysehuset Kantar og konsulenthuset Accenture.

I analysen zoomes der ind på, hvordan Facebook- og outdoor-reklamer supplerer hinanden i et strategisk mediemiks.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Det sker blandt andet på baggrund af data fra en Danone-kampagne for fødevarekoncernens økologiske, franske yoghurt.

Kampagnen, der kørte i Storbritannien, Frankrig og Tyskland, benyttede TV, outdoor og Facebook Ads.

- Når man sammenligner de forskellige tilgange, så var det brugen af både Facebook- og outdoor-reklamer, der virkede bedst – gennemslagskraften blev 13 procent mere effektiv end forventet, lyder det i analysen.

Kan åbne unges øjne for nye produkter

Facebook-analysen viser også, at kombinationen af outdoor og Facebook giver pote, når det handler om at åbne yngre, europæiske målgruppers (Generation Z og Millennials, red.) øjne for nye produkter på fødevare-området.

I det hele taget er det en god strategi at kombinere den digitale marketing-indsats med andre mere traditionelle medier som TV, Print, Radio og Outdoor, lyder rådet fra Facebook i analysen med henvisning til en case fra det sydafrikanske teleselskab Vodacom.

- Personer møder et utal af medier hver dag, så det at mikse digitale platforme med kanaler som Outdoor kan sørge for, at kampagnens målsætninger nås.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Outdoor-kæmpe: Samspilseffekten er markant

Den konklusion kan Karsten Rask Mikkelsen, Commercial Director i landets største outdoor-udbyder, AFA JCDecaux, godt nikke genkendende til.

- Vi har lavet en række analyser og cases, der dokumenterer den positive samspilseffekt, siger han.

- F.eks. viste studiet ”Outdoor Consumer Survey” (OCS) fra 2017, som vi lavede sammen med Dentsu Aegis, at 38 procent søger på produktet, mens de er på farten, efter at have set en outdoor-reklame.

- Desuden har vi også sammen med en række forskellige annoncører lavet analyser, der viser, at deres webtrafik stiger betragteligt i outdoor-perioderne. Flere af disse analyser viser ligesom OCS, at forbrugerne aktiveres efter at have været eksponeret for en outdoor-reklame.

Facebook-analysen fokuserer naturligvis mest på den positive effekt af kombinationen Outdoor/Facebook.

Kan andre kombinationer - eksempelvis outdoor/TV eller outdoor/bannere - noget lignende?

- Svaret er ja. Vi så i et effektstudie, som vi lavede sammen med Boozt og FutureWise, at outdoor også er et stærkt supplement til TV som det bærende awareness medie, siger han og fortsætter:

- Studiet viste også, at outdoor var den mest cost-effektive driver til både trafik og salg på boozt.com.

Karsten Rask Mikkelsen fortæller, at outdoor-kæmpen desuden er i fuld gang med et par metastudier på området i samarbejde med Omnicom Media Groups dataenhed Annalect.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

AFA JCDecaux etablerede i marts 2018 udviklingslaboratoriet Alpha, hvor data, social, AI, AR og IoT testes af i outdoor-sammenhæng.

Har I foretaget analyser i Alpha-enheden på dette område?

- Ja, det har vi. I foråret lavede vi sammen med YouSee en test, der dokumenterede et løft i trafikken til YouSee’s website med 13 procent blandt forbrugerne, der var blevet eksponeret for den digitale outdoor-kampagne, siger Karsten Rask Mikkelsen.

Han fortsætter:

- Det nye var her, at vi kunne bryde resultaterne ned på demografiske variabler - og at trackingen var automatiseret. Dermed kan de på sigt stilles til rådighed for både mediebureau og annoncøren gennem et API. Vi er fuld gang med at tracke kunderejsen fra outdoor til web, og i løbet af efteråret foreligger resultaterne.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.