Dansk Markedsføring er i luften med otte nye netværk, der skal give foreningens medlemmer nye muligheder for at udvikle sig sammen med andre.

Et af netværkene har fået navnet Innovation, og det er Sebastian Franck, Executive Director hos det digitale bureau Isobar, der er netværkschef.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Marketings største udfordring i 2020, når det handler om innovation er...

- ...at lykkes. Både forretningsmæssigt og organisatorisk. Der er mange gode ideer derude og alle taler om innovation, men det er svært at få ideerne til at leve i virksomhederne - og få dem til at blive kommercielle succeser. Det er der desværre for få eksempler på. 

Hvad kan du med din baggrund og karriereforløb bidrage med?

- Jeg har arbejdet med det her som rådgiver i mange år. Og med mange forskellige virksomheder med vidt forskellige udfordringer og størrelser. Det har givet mig et indblik i udfordringerne på tværs af brancher. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Hvorfor er der brug for det netværk, som du står i spidsen for?

- Jeg tror, at de fleste køber ind i den tidligere P&G-CEO Bob McDonalds efterhånden berømte citat: ”We know from our history that while promotions may win quarters, innovation wins decades.” Det er altså innovation som virksomheder og Danmark skal leve af.

- Teknologi har en central rolle, men det er måden, man bruger teknologien på, der er interessant, når det handler om nye produkter og indtjeningsmuligheder. Ikke teknologien alene. 

De første netværksmøder bliver afholdt 24. januar 2020 - dagen, hvor The M List lanceres og Årets CMO kåres. 

Hvis du ønsker at blive medlem af et eller flere netværk, så læs mere og tilmeld dig her. Eller ring til direktør Thomas Wahl på 22 55 72 44 og tag en snak om hvilket netværk, der passer bedst til dig.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.