Med otte nye netværk giver Dansk Markedsføring nu foreningens medlemmer nye muligheder for at udvikle sig sammen med andre.  

Et af netværkene bærer navnet Fremtidens Ledelse, og det er Pernille Wendel Mehl, CEO, Danske Lotteri Spil, der er netværkschef.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Marketings største udfordring i 2020, når det handler om fremtidens ledelse, er…? 

- …at ledelse ofte er et fraværende tema, selv om fokus i disse år overvejende er på de store transformationer, som mange marketing- og kommercielle afdelinger gennemgår. I min optik er ledelse forudsætningen for at kunne drifte og udvikle ens forretning.

Hvad kan du med din baggrund og karriereforløb bidrage med?

- Jeg fik ledelsesansvar allerede i mit første job, og jeg håber, at mine mange års erfaring med og viden om ledelse fra både bureaubranchen, som managementkonsulent og i forskellige virksomheder kan være med til at inspirere og dygtiggøre de andre i netværket.

Hvorfor er der brug for det netværk, som du står i spidsen for?

- At gøre karriere er også ensbetydende med et større ledelsesansvar og med forandringerne på arbejdsmarkedet og stigende konkurrence om talenterne, er behovet for dygtige og oprigtige ledere, der evner at skabe en inspirerende arbejdskultur, stærkt stigende. Det vil jeg meget gerne bidrage til med mine erfaringer.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

De første netværksmøder bliver afholdt 24. januar 2020 - dagen, hvor The M List lanceres og Årets CMO kåres. 

Hvis du ønsker at blive medlem af et eller flere netværk, så læs mere og tilmeld dig tilmeld dig hereller ring til Thomas Wahl, CEO, Dansk Markedsføring, på 22 55 72 44 og tag en snak om hvilket netværk, der passer bedst til dig.