Dagligvarekæmpen Coop, der bl.a. driver kæderne Irma, Superbrugsen og Fakta, er det mest bæredygtige brand herhjemme.

Det viser 2019-udgaven af Sustainable Brand Index, hvor Coop indtager førstepladsen for andet år i træk. Urtekram toppede listen i 2017

Coop vinder med et solidt forspring ned til konkurrenter som Rema 1000, mejeriet Thise og Lego.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

De områder, hvor danskerne mener, at Coop er stærke på bæredygtighedsfronten, er: økologi, sundhed, mindre madspild og dyrevelfærd. 

Dertil kommer, at Peter Høgsted, CEO for Coop Danmark, har en attitude, som danskerne sætter pris på, lyder det fra Erik Elvingson Hedén, der er grundlægger af Sustainable Brand Index i en pressemeddelelse.

- Det er tydeligt, at danskerne godt kan lide Coops aggressive holdning til alt fra kemikalier og økologi til dyrevelfærd. Peter Høgsteds aktivisme er også forfriskende og en succesfaktor for Coop, siger han.

H&M, Lidl og Meny er de virksomheder, der har styrket brandet mest inden for bæredygtighed det seneste år, mens Haribo og Middelfart Sparekasse er gået mest tilbage. I bunden af listen befinder fastfood-kæden Dominos sig.

Top 20 Sustainable Brand Index 2019:

Placering 2019

Placering 2018

Varemærke

1

1

Coop

2

5

REMA 1000

3

4

Thise

4

6

Lego

5

7

Superbrugsen

6

9

Tesla

7

14

IKEA

8

2

Urtekram

9

8

Irma

10

3

Friland

11

11

Arla

12

10

Kvickly

13

17

The Body Shop

14

16

Sygeforsikringen Danmark

15

12

Dagli’ Brugsen

16

15

Ørsted

17

19

Rynkeby

18

27

Netto

19

23

Føtex

20

13

Natur-Energi