Når Lidl lader reklamerne rulle på TV, sociale medier, i bybilledet og i magasiner, så udløser det ikke bare øget salg i butikkerne, men også et boost af brandopfattelsen.

- Vores tal viser både en flot index-stigning i kundernes opfattelse af Lidl – især på de tre vigtige parametre: Kvalitet, Friskhed, og Dansk– og også salget viser fremgang, siger Morten Vestberg, der er kommunikationschef i Lidl, til Markedsføring.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Og fremgangen kan måles både generelt og i kampagneperioderne, siger han.

Morten Vestberg ønsker ikke at afsløre konkrete tal for væksten, men siger, at ”resultaterne taler deres eget sprog”:

- Ved den seneste kampagne, der fokuserede på specifikke lokale produkter, blev salget af rygeost fra Gundestrup og gulerødder fra Limfjords Danske Rodfrugter mangedoblet i forhold til det normale salg uden for en kampagneperiode.

Væk fra ”discount”-image

Det er reklamebureauet TBWA\Copenhagens tre år gamle i #LidlOverrasker-univers, der bidrager til resultaterne på salg og branding, og det glæder man sig over hos dagligvarekæden.

Ikke mindst fordi Lidl med kommunikationsuniverset blandt andet kæmper for at slippe ud af betegnelsen ”discountkæde”.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vil tilbagevise nogle af de discountfordomme, der stadig hænger fast nogle steder, siger Mikko Forsström, der er indkøbsdirektør i Lidl.

Han glæder sig naturligt nok over den øget omsætning:

- Men især glæder det mig, at opfattelsen af Lidl som brand bliver stadigt mere positiv. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

I tilgift kan man hos Lidl glæde sig over, at danskerne kan kampagnen: Tal fra et eksternt bureau viser, at 68 procent af 1.000 adspurgte respondenter godt om kampagnen. 

Det er ifølge TBWA\Copenhagen et rigtig pænt stykke over gennemsnitlige benchmarks.

Fokus på danske leverandører

Brandinguniverset #LidlOverrasker så dagens lys for første gang i julen 2017.

Her leverede kæden alle råvarer til gourmetkokkene på restaurant Frederikshøj, som servicerede et stort hold uvidende gæster med retter af Lidl-råvarerne. 

Siden etablerede man en pop up-butik, hvor overraskelserne også stod i kø, og efterfølgende har fokus været på Lidls danske leverandører.

Det gælder også de to nye film, som netop er gået i luften: 

Her møder seeren Tenna, der besøger Peter på gartneriet Østervang Sjælland, hvor de plukker tomater og agurker, og Lars, der besøger Barrit Mejeri, hvor Helle og Brian viser, hvordan de laver ost.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

De to nye film, som du kan se herunder, kommer til at køre på landsdækkende TV, sociale medier, i magasiner og på outdoor.

Tenna besøger Østervang Sjælland

Peter besøger Barrit Mejeri